Bekendtgørelse om overtagelsestilbud § 9
Bekendtgørelse om overtagelsestilbud.
Bekendtgørelse nr. 614 af 2. juni 2025I medfør af § 49 og § 255, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder , jf. lovbekendtgørelse nr. 198 af 26. februar 2024, fastsættes:
§ 9
Tilbudsperioden
Tilbudsperioden skal udgøre mindst fire uger og højest ti uger regnet fra datoen for tilbudsdokumentets offentliggørelse, jf. dog stk. 3 og § 27, stk. 2, 1. pkt.
Stk 2. Forlængelse af tilbudsperioden skal ske med mindst to uger ad gangen.
Stk 3. Tilbudsgiver må kun forlænge tilbudsperioden ud over de ti uger med henblik på myndighedsgodkendelse. Tilbudsperioden må i dette tilfælde ikke overstige ni måneder fra tilbudsdokumentets offentliggørelse.
Stk 4. Forlængelse af tilbudsperioden skal ske ved udarbejdelse af et tillæg til tilbudsdokumentet, der er godkendt af Finanstilsynet.
Stk 5. Tilbudsgiver skal offentliggøre tillægget inden udløbet af fristen i § 21, stk. 3 .
Stk 6. Den samlede tilbudsperiode må ikke overstige henholdsvis ti uger, jf. stk. 1 , eller ni måneder, jf. stk. 3 .
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her