Bekendtgørelse om oplysnings- og dokumentationspligt for investeringsinstitutter med minimumsbeskatning § 1

Bekendtgørelse om oplysnings- og dokumentationspligt for investeringsinstitutter med minimumsbeskatning.

Bekendtgørelse nr. 1148 af 7. november 2024

I medfør af § 16 C, stk. 14, i ligningsloven

, jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af 13. januar 2023, fastsættes:

§ 1

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Meddelelse om et investeringsinstituts valg af status som minimumsbeskattet

Meddelelse om, at et investeringsinstitut vælger at være minimumsbeskattet, skal af det pågældende investeringsinstitut eller instituttets forvaltningsselskab indsendes til Skatteforvaltningen senest den 31. december i kalenderåret før det kalenderår, som meddelelsen skal have virkning fra.

Stk 2. Hvis et nyoprettet investeringsinstitut indsender meddelelse om valg af status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning til Skatteforvaltningen senest 2 måneder efter oprettelsen, dog senest den 31. december i oprettelsesåret, har valget virkning fra det kalenderår, hvor investeringsinstituttet er oprettet. Det er en betingelse, at valget om at være minimumsbeskattet er truffet samtidig med oprettelsen.

Stk 3. En meddelelse efter stk. 1

eller 2 skal indeholde følgende oplysninger:

  1. 1) For danske investeringsinstitutter m.v. navn, adresse og skattemæssigt hjemsted og for udenlandske investeringsinstitutter navn, adresse, skattemæssigt hjemsted og hjemland.

  2. 2) CVR-nummer, SE-nummer eller tilsvarende udenlandsk identifikation.

  3. 3) Investeringsinstituttets m.v. ISIN-kode og eventuelle LEI-kode.

  4. 4) Vedtægter og dokumentation for at bestyrelsen i investeringsinstituttet m.v. har truffet beslutning om, at investeringsinstituttet m.v. skal være minimumsbeskattet.

  5. 5) Hvis investeringsinstituttet ikke er dansk, skal det oplyses, hvilken type juridisk enhed investeringsinstituttet anses for i hjemlandet.

  6. 6) Er investeringsinstituttet opdelt i andelsklasser, skal investeringsinstituttet oplyse navn, SE-nummer og ISIN-kode på hver andelsklasse samt hvilken afdeling andelsklasserne tilhører.

  7. 7) Kontaktoplysninger til anmelder, herunder navn, e-mail og telefonnummer inklusive landekode.

Stk 4. Meddelelse skal indsendes for det investeringsinstitut, som efter dansk skattepraksis anses for at være et selvstændigt skattesubjekt. I de tilfælde, hvor et investeringsinstitut er opdelt i afdelinger m.v., som hver udgør et selvstændigt skattesubjekt, skal der indsendes en meddelelse om hver enkelt afdeling. For et investeringsinstitut, som er opdelt i andelsklasser, sker vurderingen samlet for hele investeringsinstituttet henholdsvis afdelingen. Det er en betingelse for, at et investeringsinstitut opdelt i andelsklasser kan opnå status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning, at forskellen mellem andelsklasserne kun består i, at administrationsudgifterne skævdeles og/eller at der er forskel på, hvilken valuta der anvendes, og/eller at den ene andelsklasse rent faktisk udbetaler minimumsindkomsten, mens den anden andelsklasse er teknisk udbetalende.

Stk 5. Oprettes der efterfølgende nye andelsklasser i et investeringsinstitut, der fortsat opfylder betingelserne for at være minimumsbeskattet, skal der indsendes oplysning herom. I den forbindelse skal andelsklassens navn og ISIN-kode oplyses.

Stk 6. Overflyttes en minimumsbeskattet afdeling i en UCITS til en anden UCITS, eller overflyttes en minimumsbeskattet afdeling i en kapitalforening, AIF-SIKAV eller AIF-værdipapirfond til en anden kapitalforening, AIF-SIKAV eller AIF-værdipapirfond, skal der inden den i stk. 1

nævnte frist indsendes oplysninger, som nævnt i stk. 3 , om den nye, overflyttede afdeling.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her