Bekendtgørelse om opgørelse af kapitalgrundlag og solvenskapitalkrav for koncerner m.v. § 20

Bekendtgørelse om opgørelse af kapitalgrundlag og solvenskapitalkrav for koncerner m.v..

Bekendtgørelse nr. 1579 af 5. december 2024

I medfør af § 166, stk. 10

, og § 316, stk. 1, i lov nr. 718 af 13. juni 2023 om forsikringsvirksomhed fastsættes:

Kapitel 5. Indregning af tilknyttede selskaber i koncernen ved beregning af koncernsolvensen

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 20

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Mellemliggende holdingvirksomheder

Ved opgørelsen af koncernsolvensen for et deltagende forsikringsselskab, som gennem en forsikringsholdingvirksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed, der opfylder betingelserne i § 9, stk. 1, nr. 9, i lov om forsikringsvirksomhed

, har en kapitalinteresse i et tilknyttet forsikringsselskab, herunder tredjelandsforsikringsvirksomheder, tages der hensyn til situationen i den mellemliggende holdingvirksomhed.

Stk 2. I tilfælde omfattet af stk. 1

skal det deltagende forsikringsselskab ved opgørelsen af koncernsolvensen behandle en mellemliggende holdingvirksomhed som et forsikringsselskab omfattet af bekendtgørelse om opgørelse af kapitalgrundlag for gruppe 1-forsikringsselskaber m.v., bekendtgørelse om opgørelse af solvenskapitalkravet ved anvendelse af standardformlen for gruppe 1-forsikringsselskaber m.v og bekendtgørelse om opgørelse af solvenskapitalkravet ved anvendelse af en intern model for gruppe 1-forsikringsselskaber m.v.

Stk 3. Det deltagende forsikringsselskab kan ved opgørelsen af koncernsolvensen medtage efterstillet gæld og andre kapitalelementer i en mellemliggende holdingvirksomhed i kapitalgrundlaget til dækning af solvenskapitalkravet for koncernen op til de beløbsmæssige grænser opgjort på baggrund af grænseværdierne i artikel 82 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II).

Stk 4. Det deltagende forsikringsselskab kan ved opgørelsen af koncernsolvensen medtage supplerende kapitalgrundlag i en mellemliggende holdingvirksomhed, som ville kræve godkendelse i henhold til § 153, stk. 1, 2. pkt., i lov om forsikringsvirksomhed

i kapitalgrundlaget til dækning af solvenskapitalkravet for koncernen, såfremt Finanstilsynet godkender dette.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her