Bekendtgørelse om økologiske fødevarer og økologisk akvakultur m.v. § 7

Bekendtgørelse om økologiske fødevarer og økologisk akvakultur m.v..

Bekendtgørelse nr. 2168 af 23. november 2021

I medfør af § 6, stk. 1

og 2 , § 7 , § 13 , § 14 , § 15 , § 15 a, stk. 1 og 2 , § 15 b og § 24, stk. 2, i økologiloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 152 af 29. januar 2021, som ændret ved lov nr. 2193 af 29. december 2020, fastsættes efter bemyndigelse og efter bemyndigelse i henhold til § 11, nr. 1, 5, 6, 9 og 20, i bekendtgørelse nr. 1721 af 30. november 2020 om Fødevarestyrelsens opgaver og beføjelser:

Kapitel 3. Anmeldelse og kontrol

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 7

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

For erhvervsdrivende, der anmelder aktiviteter med henblik på økologicertificering, jf. § 5

, udarbejdes en økologirapport, som udstedes af Fødevarestyrelsen. I økologirapporten fastsættes konkrete vilkår for de aktiviteter, der skal certificeres.

Stk 2. Den erhvervsdrivende skal udarbejde en fuldstændig beskrivelse af enheden eller lokalerne samt aktiviteten. Beskrivelsen skal udformes efter Fødevarestyrelsens anvisning og optages i økologirapporten.

Stk 3. Den erhvervsdrivende skal fastlægge og løbende opdatere alle de konkrete foranstaltninger, herunder egenkontrolprocedurer, der skal træffes i forbindelse med enheden, lokalerne eller aktiviteten for at sikre, at denne bekendtgørelse og økologiforordningen overholdes. Beskrivelsen af foranstaltningerne skal udformes efter Fødevarestyrelsens anvisning og optages i økologirapporten. Detailbeskrivelser, som ikke er væsentlige for beskrivelsen af de grundlæggende kontrolforanstaltninger og -procedurer, kan udelades i økologirapporten, hvis de til enhver tid er tilgængelige hos den erhvervsdrivende sammen med økologirapporten.

Stk 4. Beskrivelserne i stk. 2

og 3 skal af den erhvervsdrivende suppleres med erklæringen i økologiforordningen, artikel 39, stk. 1, litra d, nr. iii.

Stk 5. Det påhviler den erhvervsdrivende at føre optegnelser til dokumentation af gennemførelse og overholdelse af økologirapportens vilkår samt virksomhedens foranstaltninger og egenkontrolprocedurer, jf. stk. 3

og § 10 . Dokumentationen skal til enhver tid være tilgængelig for Fødevarestyrelsen og skal opbevares i minimum 5 år.

Stk 6. De aktiviteter, der skal certificeres, kan først påbegyndes, når endelig økologirapport er meddelt af Fødevarestyrelsen til den erhvervsdrivende.

Stk 7. Fødevarestyrelsen kan ændre økologirapporten, såfremt der opstår et kontrolmæssigt behov herfor.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her