Bekendtgørelse om økologisk jordbrugsproduktion m.v. § 2
Bekendtgørelse om økologisk jordbrugsproduktion m.v..
Bekendtgørelse nr. 1375 af 4. december 2024, som ændret ved bekendtgørelse nr. 437 af 22. april 2026 og bekendtgørelse nr. 480 af 22. maj 2026I medfør af § 6, stk. 2 , § 7 , § 13 , § 14 , § 15 , § 15 a, stk. 1 og 2 , § 15 b , § 15 c, stk. 2 , § 17 , og § 24, stk. 2, i økologiloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 1203 af 29. august 2022, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 8, nr. 2 , 4 , 7-10 , 12 og 16, i bekendtgørelse nr. 1273 af 27. november 2017 Landbrugsstyrelsens opgaver og beføjelser :
Afsnit I Jordbrugsbedrifter og virksomheder
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.Kapitel 1. Anvendelse og definitioner
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 2
I denne bekendtgørelse forstås ved:
1) Rådsforordningen: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/848 af 30. maj 2018 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 834/2007.
2) Økologiloven: Økologiloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1203 af 29. august 2022.
3) Erhvervsdrivende: En fysisk eller juridisk person som defineret i rådsforordningens artikel 3, nr. 13.
4) Bedrift: Samtlige produktionsenheder, som defineret i rådsforordningen, artikel 3, nr. 8, som anvendes til jordbrug, skovbrug, gartneri, frugtplantage, planteskole og lignende jordbrugsvirksomhed.
5) Produktionsenhed: Samtlige aktiver på en bedrift, som defineret i rådsforordningen, artikel 3, nr. 9.
6) Virksomhed: En fysisk eller juridisk person, der producerer, tilbereder, emballerer, oplagrer og markedsfører de produkter, der er omhandlet i § 1, stk. 1, nr. 2 , eller importerer produkter fra tredjeland med henblik på markedsføring under henvisning til den økologiske produktionsmetode i rådsforordningen samt bestemmelser udstedt i medfør heraf.
7) Tomgangsperiode: En periode, hvor der ikke må være fjerkræ i folden.
8) Omlægningstidspunktet: Datoen for omlægningens påbegyndelse, og hvor økologireglerne finder anvendelse.
9) Græsningsperioden: Perioden hvor dyr skal have adgang til græsningsarealer, når forholdene tillader det.
10) Levekylling: Kyllinger indtil 18. leveuge, der skal indgå i en æglæggende produktion, denne definition bortfalder 1. januar 2030.
11) Formeringsdyr: Høns, avlshaner og -høner bestemt til produktion af økologiske rugeæg, denne definition bortfalder 1. januar 2030.
12) Centralopdræt: Kyllinger på mindst 3 dage bestemt til produktion af økologiske formeringsdyr, denne definition bortfalder 1. januar 2030.
13) Internet Markkort: Et af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø udarbejdet geografisk it-system, der indeholder kort over Danmarks arealer, og hvori arealer kan indtegnes og registreres til brug for en indberetning.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her