Bekendtgørelse om obligationsudstedelse, balanceprincip og risikostyring § 31
Bekendtgørelse om obligationsudstedelse, balanceprincip og risikostyring.
Bekendtgørelse nr. 1425 af 16. december 2014I medfør af § 152 h, nr. 6 , og § 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed , jf. lovbekendtgørelse nr. 928 af 4. august 2014, § 20, stk. 2 , § 21 , § 26, stk. 5 , og § 39, stk. 3, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v ., jf. lovbekendtgørelse nr. 850 af 25. juni 2014, og § 5, stk. 3, nr. 6 , og § 14, stk. 2, i lov om et skibsfinansieringsinstitut , jf. lovbekendtgørelse nr. 851 af 25. juni 2014, fastsættes:
Kapitel 3. Specifikt balanceprincip
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 31
Særlige regler for et skibsfinansieringsinstitut
For et skibsfinansieringsinstitut finder kun § 18, nr. 2 og 3 , § 19 , § 20, stk. 1 , §§ 22-24 , § 26 , § 28 og § 29, stk. 2 , anvendelse, jf. dog stk. 5 .
Stk 2. Kravene i § 20, stk. 1 , kan fraviges, såfremt virksomheden gennem anvendelse af afledte finansielle instrumenter foretager fuld afdækning af forskelle mellem betalings-rækker.
Stk 3. Virksomheden kan udstede obligationer som en forhåndsemission af indgåede fastkursaftaler eller som blokemission på baggrund af virksomhedens afgivne lånetilbud og en skønnet udlånsaktivitet.
Stk 4. Overskydende midler fra en blokemission må ikke overstige summen af virksomhedens afgivne lånetilbud samt virksomhedens kernekapital, jf. bekendtgørelse om opgørelse af basiskapital, jf. § 17, stk. 1 , i bekendtgørelse om et skibsfinansieringsinstitut.
Stk 5. Overskydende midler, jf. § 21, stk. 6 , skal, indtil udlån kan ske, indtil beløbet kan udbetales, eller indtil de bagvedliggende obligationer indfries, holdes adskilt fra øvrige midler og anbringes
1) i sikre og likvide værdipapirer, jf. § 18, nr. 2 , eller
2) som indskud i kreditinstitutter, der kvalificerer til kreditkvalitetstrin 2 eller bedre. med en opsigelsesfrist på op til 12 måneder.
Stk 6. Et fremtidigt likviditetsunderskud for virksomheden som følge af, at udbetalingerne overstiger indbetalingerne, jf. § 23, stk. 1 , må ikke overstige virksomhedens basiskapital.
Stk 7. De i stk. 6 nævnte likviditetsunderskud for virksomheden omfatter ikke likviditetsunderskud, der modsvares af likviditetsplaceringer, såfremt disse er anbragt i sikre og likvide værdipapirer, jf. § 18, nr. 2 , eller som indskud i kreditinstitutter, der kvalificerer til kreditkvalitetstrin 2 eller bedre, med en opsigelsesfrist på op til 12 måneder.
Stk 8. Valutakursrisikoen på virksomhedens aktiver, passiver og ikke-balanceførte poster må maksimalt udgøre 2 pct. af virksomhedens basiskapital, jf. § 128 i lov om finansiel virksomhed , jf. § 24, stk. 1 , i bekendtgørelse om et skibsfinansieringsinstitut, med tillæg af den samlede valutakursrisiko på nedskrivninger på udlån i fremmed valuta. Valutakursrisikoen opgøres ved anvendelse af valutakursindikator 2.
Stk 9. Finanstilsynet kan under særlige omstændigheder tillade, at grænsen i stk. 8 og i § 29, stk. 2 , midlertidigt overskrides.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her