Bekendtgørelse om modstandsdygtighed og beredskab i energisektoren § 81

Bekendtgørelse om modstandsdygtighed og beredskab i energisektoren.

Bekendtgørelse nr. 260 af 6. marts 2025

I medfør af § 4, stk. 3

, § 5, stk. 3 og 4 , § 6, stk. 2 , § 7, stk. 2 , § 8, stk. 2 , § 10 , § 12 , § 13 , § 19, stk. 4 og 5 , § 22, stk. 3 , § 23, stk. 4 , § 26, stk. 2 , § 30 , § 32, stk. 1 , § 34 , § 35, stk. 2 , § 36 og § 37, stk. 4, i lov nr. 258 af 6. marts 2025 om styrket beredskab i energisektoren og efter forhandling med ministeren for samfundssikkerhed og beredskab fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 4, stk. 1, nr. 34 , og stk. 2 , samt § 5 i bekendtgørelse nr. 259 af 6. marts 2025 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser :

Kapitel 13. Energinets opgavevaretagelse i forbindelse med sektorberedskabet

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 81

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Energinet skal varetage de koordinerende, planlægningsmæssige og operative opgaver i sektorberedskabet før, under og efter en hændelse for henholdsvis el-, gas- og brintsektoren, herunder:

  1. 1) Indhente og videreformidle data og information, der er nødvendig for sektorberedskabet, mellem myndigheder og virksomheder i henholdsvis el-, gas- og brintsektoren, herunder data og information af betydning for forsyningssikkerheden.

  2. 2) Udmelde ændringer i sektorberedskabsniveau og iværksættelse af sektorberedskabsforanstaltninger for henholdsvis el-, gas- og brintsektoren.

  3. 3) Forestå krisehåndteringen ved aktivering af sektorberedskabsplaner for henholdsvis el-, gas- og brintsektoren.

Stk 2. Energinet skal i forbindelse med krisehåndteringen efter stk. 1, nr. 3

, indhente relevant og opdateret information om henholdsvis:

  1. 1) Situationen i nabolandes el-, gas- og brintforsyningssystemer af relevans for krisehåndteringen i henholdsvis el-, gas- og brintsektoren.

  2. 2) Situationen i væsentlige dele af det indenlandske elnet, også på spændingsniveauer under 100 kV.

  3. 3) Situationen i væsentlige dele af de indenlandske gas- og brintforsyningssystemer, herunder også distribution, produktion og lager.

Stk 3. Energinet skal ved forsyningsafbrydelser, som berører flere virksomheder i henholdsvis el-, gas- og brintsektoren, koordinere krisehåndteringen på tværs af relevante virksomheder og Energistyrelsen, herunder bistå med kontaktoplysninger til virksomheder og myndigheder i en akut situation samt oplysninger om aktuelle driftstilstande til brug for virksomheders håndtering af hændelser.

Stk 4. Energinet skal til enhver tid og uden unødigt ophold kunne modtage og videreformidle information af betydning for beredskabet fra myndigheder og andre aktører, til relevante virksomheder i henholdsvis el-, gas- og brintsektoren og Energistyrelsen.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her