Bekendtgørelse om modstandsdygtighed og beredskab i energisektoren § 62
Bekendtgørelse om modstandsdygtighed og beredskab i energisektoren.
Bekendtgørelse nr. 260 af 6. marts 2025I medfør af § 4, stk. 3 , § 5, stk. 3 og 4 , § 6, stk. 2 , § 7, stk. 2 , § 8, stk. 2 , § 10 , § 12 , § 13 , § 19, stk. 4 og 5 , § 22, stk. 3 , § 23, stk. 4 , § 26, stk. 2 , § 30 , § 32, stk. 1 , § 34 , § 35, stk. 2 , § 36 og § 37, stk. 4, i lov nr. 258 af 6. marts 2025 om styrket beredskab i energisektoren og efter forhandling med ministeren for samfundssikkerhed og beredskab fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 4, stk. 1, nr. 34 , og stk. 2 , samt § 5 i bekendtgørelse nr. 259 af 6. marts 2025 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser :
Kapitel 11. Sikkerhed i net- og informationssystemer
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 62
Netværkssegmentering og netværksdokumentation
Virksomheder skal foretage netværkssegmentering, så virksomhedens forsyningskritiske net- og informationssystemer isoleres fra andre net- og informationssystemer og udstyr.
Stk 2. Netværkssegmentering efter stk. 1 , stk. 3 og stk. 5 , skal ske ved brug af en demilitariseret zone eller tilsvarende, som skal placeres mellem det isolerede netværk med forsyningskritiske net- og informationssystemer og øvrige netværk.
Stk 3. Virksomheder i niveau 4 og 5 skal fysisk adskille netværk med forsyningskritiske net- og informationssystemer fra andre netværk, jf. dog stk. 5 .
Stk 4. Multiforsyningsvirksomheder i niveau 4 og 5 skal sikre, at netværk med forsyningskritiske net- og informationssystemer er adskilt på tværs af forsyningsarter i henhold til stk. 3 , medmindre det er forsyningskritisk net- og informationssystem til styring af et anlæg der leverer flere energiforsyningstjenester.
Stk 5. Virksomheder i niveau 4 og 5 skal foretage netværkssegmentering for net- og informationssystemer, som anvendes i adgangskontrollen for anlæg, jf. § 37 og § 38, stk. 2, nr. 3 og 4 . Net- og informationssystemerne kan placeres i samme fysiske netværk som forsyningskritiske net- og informationssystemer.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her