Bekendtgørelse om modstandsdygtighed og beredskab i energisektoren § 115
Bekendtgørelse om modstandsdygtighed og beredskab i energisektoren.
Bekendtgørelse nr. 260 af 6. marts 2025I medfør af § 4, stk. 3 , § 5, stk. 3 og 4 , § 6, stk. 2 , § 7, stk. 2 , § 8, stk. 2 , § 10 , § 12 , § 13 , § 19, stk. 4 og 5 , § 22, stk. 3 , § 23, stk. 4 , § 26, stk. 2 , § 30 , § 32, stk. 1 , § 34 , § 35, stk. 2 , § 36 og § 37, stk. 4, i lov nr. 258 af 6. marts 2025 om styrket beredskab i energisektoren og efter forhandling med ministeren for samfundssikkerhed og beredskab fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 4, stk. 1, nr. 34 , og stk. 2 , samt § 5 i bekendtgørelse nr. 259 af 6. marts 2025 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser :
Kapitel 18. Identificering af særlige virksomheder
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 115
Energistyrelsen identificerer kritiske enheder og udarbejder en liste over disse.
Stk 2. Energistyrelsen foretager de stk. 1 , nævnte opgaver første gang senest den 17. juli 2026 og derefter når det er relevant, dog mindst hvert fjerde år.
Stk 3. Virksomheder inddelt på niveau 2-5 efter § 4 , er kritiske enheder.
Stk 4. Virksomheder underrettes om, at de er blevet identificeret som en kritisk enhed senest en måned efter Energistyrelsen har udarbejdet listen i stk. 1 .
Stk 5. Energistyrelsen tager ved identifikationen efter stk. 1 behørigt hensyn til resultaterne af Danmarks nationale risikovurdering og nationale strategi for kritiske enheders modstandsdygtighed som udarbejdes i henhold til CER-direktivet, og ligger samtidig vægt på om:
1) Virksomheden leverer en eller flere væsentlige tjenester.
2) Virksomheden opererer i og har sin kritiske infrastruktur beliggende på dansk territorium.
3) En hændelse hos virksomheden vil have betydelig forstyrrende virkning, jf. stk. 6 , på virksomhedens levering af en eller flere væsentlige tjenester eller på leveringen af andre væsentlige tjenester i sektorerne anført i bilag 5, som er afhængige af denne eller disse væsentlige tjenester.
Stk 6. Ved fastlæggelse af, om en hændelse vil have betydelig forstyrrende virkning, jf. stk. 5, nr. 3 , lægges der vægt på følgende:
1) Antal brugere, der er afhængige af den væsentlige tjeneste, som udbydes af den berørte enhed.
2) Omfanget af andre sektorers og delsektorers afhængighed af den pågældende væsentlige tjeneste.
3) Den indvirkning, som hændelser kan have med hensyn til omfang og varighed på økonomiske og samfundsmæssige aktiviteter, miljøet, den offentlige sikkerhed eller befolkningens sundhed.
4) Enhedens markedsandel på markedet for den eller de berørte væsentlige tjenester.
5) Det geografiske område, der kan blive berørt af en hændelse, herunder eventuel grænseoverskridende indvirkning.
6) Enhedens betydning med hensyn til at opretholde et tilstrækkeligt niveau for den væsentlige tjeneste under hensyntagen til tilgængelighed af alternative måder at levere denne væsentlige tjeneste på.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her