Bekendtgørelse om midlertidig kompensationsordning for stedbundne faste omkostninger fra juli 2021 til december 2021 for virksomheder i økonomisk krise som følge af COVID-19 § 5

Bekendtgørelse om midlertidig kompensationsordning for stedbundne faste omkostninger fra juli 2021 til december 2021 for virksomheder i økonomisk krise som følge af COVID-19.

Bekendtgørelse nr. 1905 af 1. oktober 2021, som ændret ved bekendtgørelse nr. 2115 af 23. november 2021, bekendtgørelse nr. 2727 af 16. december 2021, bekendtgørelse nr. 657 af 12. maj 2022, bekendtgørelse nr. 1315 af 22. september 2022 og bekendtgørelse nr. 1633 af 21. december 2022

I medfør af § 3, stk. 1

, § 7, stk. 3 , og § 23, stk. 3, i lov nr. 1518 af 18. december 2018 om erhvervsfremme , som ændret ved lov nr. 782 af 4. maj 2021, og i medfør af akt nr. 277 af 17. juni 2021 og akt. nr. 367 af 30. september 2021 fastsættes:

Kapitel 3. Kompensationens størrelse og kompensationsberettigede omkostninger

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 5

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Virksomheden kan ikke modtage kompensation efter denne bekendtgørelse for samme periode, hvor virksomheden på ansøgningstidspunktet efter denne bekendtgørelse, har modtaget kompensation efter bekendtgørelse nr. 1411 af 21. juni 2021 om midlertidig kompensationsordning for faste omkostninger i perioden juli 2021 til september 2021 til virksomheder i økonomisk krise som følge af COVID-19 med senere ændringer.

Stk 2. Der ydes ikke kompensation for omkostninger, som godtgøres virksomheden på anden vis, herunder ved huslejenedsættelse, forsikringsdækning, andre offentlige refusioner, tilskud m.v., eller anden statslig kompensationsordning i anledning af foranstaltninger, som har været nødvendige for at forebygge eller inddæmme udbredelsen af Coronavirussygdom (COVID-19).

Stk 3. Retten til kompensation efter reglerne i denne bekendtgørelse er betinget af, at virksomheden for indkomståret 2021 har betalt eller vil betale den skat, som den er forpligtet til i henhold til gældende internationale aftaler og nationale regler. Det indebærer, at retten til kompensation er betinget af, at virksomheden ikke er skattemæssigt hjemmehørende i et land, som optræder på EU’s liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner. Retten til kompensation er endvidere betinget af, at en legal ejer, der har kontrol med virksomheden, f.eks. som følge af besiddelse af en ejerandel på mindst 25 pct., ikke er skattemæssigt hjemmehørende i et land, som optræder på EU’s liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner. Betingelsen i 3. pkt. finder tilsvarende anvendelse for det øverste danske moderselskab i en eventuel dansk sambeskatning, hvori virksomheden indgår.

Stk 4. Såfremt virksomheden indirekte kontrolleres af en fysisk eller juridisk person, der er skattemæssigt hjemmehørende i et land, som optræder på EU’s liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner, er retten til kompensation betinget af, at der ikke er blevet indsat mellemliggende selskaber i ejerskabsstrukturen mellem virksomheden og den pågældende fysiske eller juridiske person med opfyldelse af betingelsen i stk. 3

, som hovedformål eller et af hovedformålene.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her