Bekendtgørelse om midlertidig kompensation til særligt nødlidende kulturinstitutioner med sæsonbetonet scenekunstvirksomhed mv. under COVID-19, som falder uden for den generelle arrangementspulje § 13
Bekendtgørelse om midlertidig kompensation til særligt nødlidende kulturinstitutioner med sæsonbetonet scenekunstvirksomhed mv. under COVID-19, som falder uden for den generelle arrangementspulje.
Bekendtgørelse nr. 862 af 12. juni 2020, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1530 af 26. oktober 2020, bekendtgørelse nr. 1805 af 2. december 2020, bekendtgørelse nr. 766 af 28. april 2021, bekendtgørelse nr. 2411 af 6. december 2021 og bekendtgørelse nr. 17 af 7. januar 2023I medfør af tekstanmærkning nr. 140 ad 08.32.21, nr. 151 ad 08.33.15 og nr. 152 ad 08.33.15 til § 8 på finansloven for finansåret 2021, tekstanmærkning nr. 222 ad 21.11.69, nr. 223 ad 21.11.69 og nr. 228 ad 21.11.68 til § 21 på finansloven for finansåret 2021 og akt nr. 167 af 25. februar 2021, akt nr. 179 af 18. marts 2021, akt nr. 215 af 22. april 2021 og akt nr. 363 af 23. september 2021 fastsættes:
Kapitel 7. Regnskab, kontrol og tilbagebetaling
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 13
Retten til kompensation er betinget af, at producenten indsender sit ordinære årsregnskab eller projektregnskab, der dækker den periode, som kompensationen dækker. Regnskabet skal være godkendt af producentens øverste ledelse og være ledsaget af en revisorerklæring. Slots- og Kulturstyrelsen fastsætter frist for indsendelse af regnskab.
Stk 2. Slots- og Kulturstyrelsen fastsætter nærmere retningslinjer for revisors arbejde, jf. stk. 1 .
Stk 3. Som led i aflæggelsen af årsregnskabet eller projektregnskabet for den periode som kompensationen dækker, skal modtagere af kompensation efter denne bekendtgørelse udarbejde en opgørelse og erklæring, der dokumenterer:
1) At producenten ikke i regnskabsperioden har opnået væsentlige likviditetsforbedringer, herunder indtægter, som ikke indgik i den likviditetsvurdering, som blev foretaget til brug for ansøgning om kompensation, hvis den ansøgte kompensation overstiger 500.000 kr., jf. § 8, stk. 1, nr. 10 .
2) At kompensationen er anvendt til finansiering af tab ved den sæsonbetonede forestilling som følge af COVID-19 foranstaltninger.
3) At forudsætningerne for udbetalingen af kompensationen ikke har ændret sig væsentligt.
Stk 4. Hvis producenten har opnået et positivt regnskabsresultat i regnskabsperioden eller har opnået et væsentligt bedre regnskabsresultat end budgetteret i det på ansøgningstidspunktet senest godkendte budget, hvis det budgetterede resultat var negativt, skal producenten redegøre for årsagerne hertil og sandsynliggøre, at dette ikke er begrundet i for stor kompensation.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her