Bekendtgørelse om meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse til studerende § 9
Bekendtgørelse om meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse til studerende.
Bekendtgørelse nr. 829 af 24. september 2026I medfør af § 9 i, stk. 14 og 19 , § 9 n, stk. 5 , § 12 og § 15, stk. 2, i udlændingeloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 1183 af 25. september 2025, fastsættes:
Kapitel 3. Formodningsafslag
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 9
Opholdstilladelse efter § 1, stk. 1-4 , samt §§ 2-4 kan ikke gives, hvis der er en vis formodning for, at udlændingens intention ikke er at studere i Danmark. Ved vurderingen heraf kan der blandt andet indgå oplysninger om
1) udlændingens uddannelsesmæssige baggrund og sprogkundskaber, herunder om udlændingen besidder de forudsætninger, der må anses for nødvendige og sædvanlige for at kunne følge det uddannelsesforløb, der danner grundlag for ansøgningen om opholdstilladelse, og for i øvrigt at kunne begå sig i det danske samfund under det ønskede ophold, og om det ønskede ophold har en naturlig sammenhæng med udlændingens hidtidige uddannelse,
2) udlændingens tidligere ansøgninger om ophold i Danmark eller i det øvrige Schengen-område, herunder navnlig ansøgninger om asyl eller ansøgninger om familiesammenføring med herboende personer,
3) hvorvidt udlændingen tidligere har haft opholdstilladelse som studerende i Danmark eller i det øvrige Schengen-område, herunder om udlændingen har gennemført det eller de tidligere uddannelsesforløb,
4) hvorvidt udlændingen tidligere har fået inddraget en studieopholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 14 , eller fået afslag på en ansøgning om forlængelse, og
5) den uddannelsesinstitution, der søges om ophold ved, herunder om der tidligere har været problemer med opholdstilladelser givet til udenlandske studerende på den pågældende uddannelsesinstitution, fordi en betydelig andel af uddannelsesinstitutionens udenlandske elever er forsvundet eller på anden måde har misbrugt opholdstilladelsen, eller uddannelsesinstitutionen har rekrutteringsmetoder og lempelige optagelseskrav for udenlandske studerende, som kan tiltrække ansøgere, hvis hensigt reelt ikke er at studere i Danmark.
Stk 2. Opholdstilladelse efter § 1, stk. 7 og 8 , kan ikke gives, hvis der er en vis formodning for, at udlændingens intention ikke er at studere i Danmark. Ved vurderingen heraf kan der blandt andet indgå oplysninger om
1) udlændingens uddannelsesmæssige baggrund og sprogkundskaber, herunder om udlændingen besidder de forudsætninger, der må anses for nødvendige og sædvanlige for at kunne følge det uddannelsesforløb, der danner grundlag for ansøgningen om opholdstilladelse, og for i øvrigt at kunne begå sig i det danske samfund under det ønskede ophold,
2) den uddannelsesinstitution, der søges om ophold ved, herunder om der tidligere har været problemer med opholdstilladelser givet til udenlandske studerende på den pågældende uddannelsesinstitution, fordi en betydelig andel af uddannelsesinstitutionens udenlandske elever er forsvundet eller på anden måde har misbrugt opholdstilladelsen, eller uddannelsesinstitutionen har rekrutteringsmetoder og lempelige optagelseskrav for udenlandske studerende, som kan tiltrække ansøgere, hvis hensigt reelt ikke er at studere i Danmark,
3) at udlændingen først søger og bliver optaget på uddannelsen efter, at vedkommende er blevet bekendt med, at udlændingemyndighederne har igangsat en sag med henblik på at vurdere, om udlændingens opholdstilladelse skal inddrages,
4) at udlændingen på ansøgningstidspunkt uden nærmere begrundelse eller dokumentation er væsentligt forsinket i uddannelsen, og
5) at udlændingen har skiftet uddannelse to eller flere gange i medfør af § 1, stk. 8 .
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her