Bekendtgørelse om meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse til studerende § 11
Bekendtgørelse om meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse til studerende.
Bekendtgørelse nr. 829 af 24. september 2026I medfør af § 9 i, stk. 14 og 19 , § 9 n, stk. 5 , § 12 og § 15, stk. 2, i udlændingeloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 1183 af 25. september 2025, fastsættes:
Kapitel 5. Varigheden af opholdstilladelsen og forlængelse heraf
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 11
Opholdstilladelse efter § 1, stk. 1, nr. 1 , gives med henblik på midlertidigt ophold for højst den normerede længde af den pågældende uddannelse. Studerende på fællesuddannelserne Erasmus Mundus, Erasmus+ og Nordic Master gives ved første ansøgning om opholdstilladelse i Danmark en tilladelse, der er gyldig for den normerede længde af uddannelsen, uanset om efterfølgende dele af uddannelsen foregår uden for landets grænser. Opholdstilladelse efter 2. pkt., kan tidligst meddeles med gyldighed for en måned, før uddannelsen i Danmark påbegyndes.
Stk 2. Opholdstilladelse efter § 1, stk. 1, nr. 2 , gives med henblik på midlertidigt ophold for højst den normerede længde af den del af den pågældende uddannelse, som udlændingen skal følge.
Stk 3. Opholdstilladelse efter § 1, stk. 2, nr. 1 , gives med henblik på midlertidigt ophold for højst den normerede længde af den pågældende uddannelse. Opholdstilladelse kan højst gives indtil udløbet af gyldigheden af den foreliggende vejledende udtalelse fra Danmarks Evalueringsinstitut eller den enhed, der er sekretariat for Akkrediteringsrådet, jf. § 3, stk. 3, i akkrediteringsloven .
Stk 4. Opholdstilladelse efter § 1, stk. 2, nr. 2 , gives med henblik på midlertidigt ophold for højst den normerede længde af den del af den pågældende uddannelse, som udlændingen skal følge. Opholdstilladelse kan højst gives for to år og højst indtil udløbet af gyldigheden af den foreliggende vejledende udtalelse fra Danmarks Evalueringsinstitut eller den enhed, der er sekretariat for Akkrediteringsrådet, jf. § 3, stk. 3, i akkrediteringsloven .
Stk 5. Opholdstilladelse efter § 1, stk. 3 , gives med henblik på midlertidigt ophold for højst den normerede længde af den pågældende uddannelse eller den normerede længde af den del af den pågældende uddannelse, som udlændingen skal følge.
Stk 6. Opholdstilladelse efter § 1, stk. 4 , gives med henblik på midlertidigt ophold for højst den normerede længde af den pågældende uddannelse, som udlændingen skal følge.
Stk 7. Opholdstilladelse efter § 1, stk. 1, nr. 1 , kan forlænges i yderligere et år, hvis udlændingen er studieaktiv og ikke forsinket med mere end et år i forhold til den normerede studietid.
Stk 8. Opholdstilladelse efter § 1, stk. 1, nr. 2 , kan forlænges i yderligere et år til højst to år, hvis udlændingen er studieaktiv og ikke forsinket med mere end et år i forhold til den normerede studietid.
Stk 9. Opholdstilladelse efter § 1, stk. 2, nr. 1 , kan forlænges i yderligere et år, hvis udlændingen er studieaktiv og ikke forsinket med mere end et år i forhold til den normerede studietid. Opholdstilladelse kan højst gives indtil udløbet af gyldigheden af den foreliggende vejledende udtalelse fra Danmarks Evalueringsinstitut eller den enhed, der er sekretariat for Akkrediteringsrådet, jf. § 3, stk. 3, i akkrediteringsloven .
Stk 10. Opholdstilladelse efter § 1, stk. 2, nr. 2 , kan forlænges i yderligere et år til højst to år, hvis udlændingen er studieaktiv og ikke forsinket med mere end et år i forhold til den normerede studietid. Opholdstilladelse kan højst gives indtil udløbet af gyldigheden af den foreliggende vejledende udtalelse fra Danmarks Evalueringsinstitut eller den enhed, der er sekretariat for Akkrediteringsrådet, jf. § 3, stk. 3, i akkrediteringsloven .
Stk 11. Opholdstilladelse efter § 1, stk. 3 , kan forlænges i yderligere to år, hvis udlændingen er studieaktiv og ikke forsinket med mere end to år i forhold til den normerede studietid.
Stk 12. Opholdstilladelse efter § 1, stk. 4 , kan forlænges i yderligere et år, hvis udlændingen er studieaktiv og ikke forsinket med mere end et år i forhold til den normerede studietid.
Stk 13. Opholdstilladelse efter § 1, stk. 5 , med henblik på at opnå dansk autorisation som læge eller tandlæge gives med henblik på midlertidigt ophold for tre år med mulighed for forlængelse i to år, hvis udlændingen har bestået det sprogprøvekrav, som er nødvendigt for at opnå dansk autorisation. Opholdstilladelsen kan yderligere forlænges, hvis særlige omstændigheder taler derfor, og hvis Styrelsen for Patientsikkerhed forlænger perioden, hvorefter udlændingen skal have afsluttet autorisationsprocessen, eller hvis udlændingen fem år efter tidspunktet for udstedelse af opholdstilladelse i medfør af § 1, stk. 5 , jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 4 , har indgået aftale om en evalueringsansættelse eller er påbegyndt en evalueringsansættelse.
Stk 14. Opholdstilladelse efter § 1, stk. 5 , med henblik på at opnå dansk autorisation som sygeplejerske gives med henblik på midlertidigt ophold for højst tre år. Opholdstilladelsen kan ikke forlænges, medmindre særlige omstændigheder taler derfor, og hvis Styrelsen for Patientsikkerhed forlænger perioden, hvorefter udlændingen skal have afsluttet autorisationsprocessen.
Stk 15. Opholdstilladelse efter § 1, stk. 6 , med henblik på at opnå dansk autorisation som læge eller tandlæge gives med henblik på midlertidigt ophold for højst fire år. Opholdstilladelsen kan ikke forlænges, medmindre særlige omstændigheder taler derfor.
Stk 16. Opholdstilladelse efter § 1, stk. 6 , med henblik på at opnå dansk autorisation som anden sundhedsperson end læge og tandlæge gives med henblik på midlertidigt ophold for højst tre år. Opholdstilladelsen kan ikke forlænges, medmindre særlige omstændigheder taler derfor.
Stk 17. Opholdstilladelse efter § 1, stk. 7 og 8 , gives med henblik på midlertidigt ophold i perioden fra opholdstilladelsen gives, og indtil udlændingen skal påbegynde uddannelsen og herudover for højst den normerede længde af den pågældende uddannelse. Opholdstilladelsen kan forlænges i yderligere et år, hvis udlændingen er studieaktiv og ikke forsinket med mere end et år i forhold til den normerede studietid. Opholdstilladelsen kan forlænges ud over et år, hvis udlændingen er forsinket i sin uddannelse pga. sygdom, der er dokumenteret ved en lægeerklæring eller lignende, og udlændingen kan dokumentere at være indskrevet på den uddannelse, der danner grundlag for opholdstilladelsen.
Stk 18. Opholdstilladelse efter § 5, stk. 1 , jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 18 , jf. § 9 i, stk. 6 eller 7 , kan i visse tilfælde forlænges for en periode på op til seks måneder fra tidspunktet for afslutningen af udlændingens uddannelse.
Stk 19. Opholdstilladelse efter § 5, stk. 2 , jf. § 1, stk. 1 , kan i visse tilfælde forlænges for en periode på op til et år fra tidspunktet for afslutningen af udlændingens uddannelse. Kan opholdstilladelsen efter § 1, stk. 1 ikke forlænges yderligere, jf. stk. 7 , kan opholdstilladelse efter § 5, stk. 2 , dog maksimalt forlænges for en periode svarende til et år fra udløbet af opholdstilladelsen efter § 1, stk. 1 .
Stk 20. Opholdstilladelse efter § 5, stk. 3 , jf. § 1, stk. 3 , kan i visse tilfælde forlænges for en periode på op til tre år fra tidspunktet for afslutningen af udlændingens uddannelse. Kan opholdstilladelsen efter § 1, stk. 3 ikke forlænges yderligere, jf. stk. 11 , kan opholdstilladelse efter § 5, stk. 3 , dog maksimalt forlænges for en periode svarende til tre år fra udløbet af opholdstilladelsen efter § 1, stk. 3 .
Stk 21. Udover de tilfælde, der er nævnt i stk. 1-20 , kan en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i forlænges, hvis Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne tilsiger det.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her