Bekendtgørelse om medarbejderrepræsentation i aktie- og anpartsselskaber § 46
Bekendtgørelse om medarbejderrepræsentation i aktie- og anpartsselskaber.
Bekendtgørelse nr. 344 af 30. marts 2015I medfør af § 143 og § 367, stk. 4, i selskabsloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 322 af 11. april 2011, fastsættes:
Kapitel 6. Afholdelse af valg til koncernrepræsentation
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 46
Hvert koncernselskabs medlemmer af valgmandskollegiet kan tilsammen afgive 4 stemmer for hver påbegyndt 35 medarbejdere i det koncernselskab, hvor de er udpeget. Antallet af medarbejdere i det enkelte koncernselskab opgøres på tidspunktet for valgdatoens offentliggørelse. Antallet af stemmer fordeles ligeligt mellem det enkelte koncernselskabs medlemmer af kollegiet. I tilfælde af overskydende stemmer fordeles disse ved lodtrækning blandt koncernselskabets medlemmer af valgmandskollegiet.
Stk 2. Hvert medlem af valgmandskollegiet skal have et antal stemmesedler svarende til antallet af stemmer, vedkommende kan afgive efter stk. 1 . Valget kan afholdes skriftligt, på e-mail eller lignende. Bestemmelsen i denne bekendtgørelses § 41, stk. 4 , finder tilsvarende anvendelse.
Stk 3. Hvert medlem af valgmandskollegiet kan på hver stemmeseddel kun afgive én stemme til fordel for én kandidat. Bestemmelsen i denne bekendtgørelses § 41, stk. 4 , finder tilsvarende anvendelse.
Stk 4. Hvis der på samme stemmeseddel er afgivet stemmer til fordel for flere kandidater, eller hvis det ikke utvetydigt fremgår, på hvilken eller hvilke kandidater der er stemt, eller hvis der er opført andre navne eller rettet på stemmesedlen, skal stemmesedlen anses som ugyldig. Koncernvalgudvalget afgør i tvivlstilfælde, om en afgiven stemme er ugyldig.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her