Bekendtgørelse om matrikulære arbejder § 46
Bekendtgørelse om matrikulære arbejder.
Bekendtgørelse nr. 602 af 28. maj 2025I medfør af § 25, stk. 4 , § 29 , § 31, stk. 2, 2. pkt. , § 34, stk. 3 , § 43 og § 47, stk. 1, i lov om udstykning og anden registrering i matriklen , jf. lovbekendtgørelse nr. 53 af 17. januar 2024, og § 3 og § 4, stk. 2, i lov om afgift ved udstykning m.m. , jf. lovbekendtgørelse nr. 1209 af 7. oktober 2013, fastsættes efter forhandling med justitsministeren og efter bemyndigelse i henhold til § 4, stk. 1 , og § 5 i bekendtgørelse nr. 987 af 27. august 2024 om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Geodatastyrelsen :
Kapitel 23. Matrikulære gebyrer m.v.
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 46
For registrering i matriklen af følgende matrikulære forandringer betales gebyr:
1) Udstykning og matrikulering: Et gebyr for hver samlet fast ejendom, der oprettes.
2) Arealoverførsel: Et gebyr for hver samlet fast ejendom, hvortil der overføres areal.
3) Sammenlægning: Et gebyr for hver sammenlægning.
4) Ansøgt tildeling af et matrikelnummer til et areal inden for en samlet fast ejendom, når nyt skel skal registreres: Et gebyr.
5) Ændring af skel for et brugsretsareal inden for en samlet fast ejendom, når skellets beliggenhed på stedet ændres: Et gebyr for hvert matrikelnummer, der berøres.
Stk 2. Stk. 1 gælder ikke, når registreringen i matriklen sker som følge af ekspropriation, ejendomsdom eller hævdserhvervelse.
Stk 3. Stk. 1, nr. 1 , gælder ikke matrikulering af areal som følge af dets nedklassificering fra offentlig vej til privat fællesvej, og heller ikke matrikulering, der består i tildeling af matrikelnummer til et umatrikuleret areal, der er optaget i matriklen.
Stk 4. Stk. 1, nr. 2 , gælder ikke, når areal overføres til eller fra offentlig vej.
Stk 5. Stk. 1, nr. 3 , gælder ikke, når det i sagen er oplyst, at der sker sammenlægning af samlede faste ejendomme, som told- og skatteforvaltningen har besluttet, skal vurderes samlet.
Stk 6. Gebyrerne i stk. 1, nr. 1-5 , kan blive reguleret med virkning fra 1. januar eller 1. juli. De aktuelle gebyrsatser offentliggøres på Geodatastyrelsens hjemmeside (gst.dk).
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her