Bekendtgørelse om matrikulære arbejder § 3
Bekendtgørelse om matrikulære arbejder.
Bekendtgørelse nr. 602 af 28. maj 2025I medfør af § 25, stk. 4 , § 29 , § 31, stk. 2, 2. pkt. , § 34, stk. 3 , § 43 og § 47, stk. 1, i lov om udstykning og anden registrering i matriklen , jf. lovbekendtgørelse nr. 53 af 17. januar 2024, og § 3 og § 4, stk. 2, i lov om afgift ved udstykning m.m. , jf. lovbekendtgørelse nr. 1209 af 7. oktober 2013, fastsættes efter forhandling med justitsministeren og efter bemyndigelse i henhold til § 4, stk. 1 , og § 5 i bekendtgørelse nr. 987 af 27. august 2024 om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Geodatastyrelsen :
Kapitel 2. Afsætning af skel
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 3
For at der kan registreres nye skel ved udstykning eller matrikulering eller ved arealoverførsel til en samlet fast ejendom, skal der for Geodatastyrelsen foreligge erklæring fra ejerne af de berørte ejendomme om, at de godkender skellet, som det fremgår af målebladet, og som det er blevet markeret på stedet.
Stk 2. Når offentlig vej eller sti udskilles ved arealoverførsel eller ejendomsberigtigelse, skal der foreligge erklæring fra ejerne af de ejendomme, arealet overføres fra, om, at de godkender det afsatte skel. Erklæringerne kan erstattes af
1) erklæring fra landinspektøren om, at landinspektøren har givet de pågældende ejere skriftlig meddelelse om skelafsætningen, og at de har haft en frist på mindst 4 uger til at forlange skellet påvist af landinspektøren, og
2) erklæring fra de ejere, som har krævet skellet påvist, om, at de godkender det afsatte skel.
Stk 3. Ved ejendomsberigtigelse gælder i øvrigt de særlige regler i §§ 17 , 18 og 20 om fastlæggelse af skel mellem de berørte samlede faste ejendomme.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her