Bekendtgørelse om markedsføring og salg af byggevarer i kontakt med drikkevand kapitel 4

Bekendtgørelse om markedsføring og salg af byggevarer i kontakt med drikkevand.

Bekendtgørelse nr. 1007 af 29. juni 2016, som ændret ved bekendtgørelse nr. 656 af 31. maj 2023

I medfør af § 30, stk. 2

, § 31, stk. 1 , og § 31 A, stk. 1, i byggeloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 1178 af 23. september 2016, som ændret ved lov nr. 734 af 8. juni 2018, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 12 i bekendtgørelse nr. 519 af 16. maj 2023 om Social- og Boligstyrelsens opgaver og beføjelser samt klageadgang på bolig- og byggeområdet:

Kapitel 4. Betingelser for udstedelse af godkendelse

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 8

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Byggevarer skal være egnede til, at drikkevand efter kontakt med dem overholder kravene i bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. Byggevarer, der er omfattet af denne bekendtgørelses § 3, nr. 1

, jf. § 5 , skal vurderes og prøves for afgivelse af de stoffer, der fremgår af bilag 1, samt for andre sundhedsskadelige stoffer, der kan forekomme i og afgives fra de byggevarer, der vurderes.

Stk 2. Analyser udført i forbindelse med prøvning af byggevarer efter stk. 1

skal foretages som akkrediteret teknisk prøvning. Hvis der ikke findes en akkrediteret metode til teknisk prøvning, kan andre testmetoder accepteres, hvis de giver et tilfredsstillende beskyttelsesniveau og dermed vurderes tilstrækkelige af godkendelsessekretariatet.

Stk 3. Godkendelsessekretariatet skal inden udstedelse af godkendelse i henhold til § 5

foretage en samlet vurdering af byggevarernes sundhedsmæssige egenskaber med henblik på at sikre overholdelse af stk. 1 og 2 . Som en del af denne vurdering skal godkendelsessekretariatet vurdere, om der foreligger dokumentation for overholdelse af kravene i bilag 1, jf. dog § 9, stk. 1 .

Stk 4. Byggevarer eller komponenter heri, der alene vurderes at have marginal berøring med drikkevand i areal eller tid, er ikke omfattet af kravet om vurdering og prøvning.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her