Bekendtgørelse om lønpolitik og aflønning i pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber, investeringsforeninger og visse holdingvirksomheder § 25
Bekendtgørelse om lønpolitik og aflønning i pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber, investeringsforeninger og visse holdingvirksomheder.
Bekendtgørelse nr. 1242 af 10. juni 2021I medfør af § 77 h, stk. 1-4 , og § 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed , jf. lovbekendtgørelse nr. 1447 af 11. september 2020, som ændret ved lov nr. 2110 af 22. december 2020 og lov nr. 1155 af 8. juni 2021, § 113, stk. 1-4 , og § 270, stk. 1 og 2, i lov nr. 1155 af 8. juni 2021 om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og –aktiviteter og § 48 d og § 190, stk. 5, i lov om investeringsforeninger m.v. , jf. lovbekendtgørelse nr. 1718 af 27. november 2020, fastsættes:
§ 25
Et fondsmæglerselskab og en fondsmæglerholdingvirksomhed skal sikre, at virksomhedens lønpolitik og de specifikke aflønningskrav i §§ 4-11 , 13 og 14 , § 15, stk. 3 , §§ 16-18 og 21-23 samt § 109, stk. 1, nr. 2-7 , og stk. 3-6 , og § 110, stk. 1 og 3, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservices og -aktiviteter , efterleves af fondsmæglerselskaber inden for samme koncern.
Stk 2. Dattervirksomheder, der indgår i koncernen, men som er etableret i et tredjeland, er ikke omfattet af aflønningsreglerne nævnt i stk. 1 , hvis modervirksomheden kan godtgøre overfor Finanstilsynet, at aflønningsreglerne strider med lovgivningen i det tredjeland, hvor datterselskabet er etableret.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her