Bekendtgørelse om livsforsikringsselskabers syge- og ulykkesforsikringsvirksomhed § 4

Bekendtgørelse om livsforsikringsselskabers syge- og ulykkesforsikringsvirksomhed.

Bekendtgørelse nr. 1424 af 5. december 2024

I medfør af § 27, stk. 3

og § 316, stk. 1, i lov nr. 718 af 13. juni 2023 om forsikringsvirksomhed , fastsættes:

§ 4

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Forsikringsselskaber skal opgøre:

  1. 1) Et teoretisk minimumskapitalkrav i relation til dets livsforsikringsvirksomhed. Minimumskapitalkravet skal beregnes som om, at forsikringsselskabet kun udøver livsforsikringsvirksomhed.

  2. 2) Et teoretisk minimumskapitalkrav i relation til dets syge- og ulykkesforsikringsvirksomhed. Minimumskapitalkravet skal beregnes som om, at forsikringsselskabet kun udøver syge- og ulykkesforsikringsvirksomhed.

Stk 2. Forsikringsselskaber skal til enhver tid være i besiddelse af et basiskapitalgrundlag, der kan dække det teoretiske minimumskapitalkrav for livsforsikringsvirksomheden, og et basiskapitalgrundlag, der kan dække det teoretiske minimumskapitalkrav for syge- og ulykkesforsikringsvirksomheden.

Stk 3. De finansielle minimumsforpligtelser, jf. stk. 2

, der kræves opfyldt i relation til henholdsvis livsforsikringsvirksomhed og syge- og ulykkesforsikringsvirksomhed, må ikke bæres af den anden form for virksomhed.

Stk 4. Når forsikringsselskabet opfylder de teoretiske minimumskapitalkrav, jf. stk. 2

og 3 , må forsikringsselskabet anvende

  1. 1) anerkendte elementer i kapitalgrundlaget for syge- og ulykkesforsikringsvirksomheden, som overstiger virksomhedens teoretiske minimumskapitalkrav inden for syge- og ulykkesforsikringsvirksomhed, til helt eller delvist at dække forskellen imellem det teoretiske solvenskapitalkrav for livsforsikringsvirksomhed, der er defineret i art. 252, stk. 11, i Kommissionens Delegerede Forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II), og det teoretiske minimumskapitalkrav for livsforsikringsvirksomhed og

  2. 2) anerkendte elementer i kapitalgrundlaget for livsforsikringsvirksomheden, som overstiger virksomhedens teoretiske minimumskapitalkrav inden for livsforsikringsvirksomhed, til helt eller delvist at dække forskellen imellem det teoretiske solvenskapitalkrav for syge- og ulykkesforsikringsvirksomhed, der er defineret i art. 252, stk. 6, i Kommissionens Delegerede Forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II), og det teoretiske minimumskapitalkrav for syge- og ulykkesforsikringsvirksomhed.

Stk 5. Forsikringsselskabet skal underrette Finanstilsynet, inden forsikringsselskabet gør brug af muligheden i stk. 4

.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her