Bekendtgørelse om ledelse, styring og administration af danske UCITS § 10
Bekendtgørelse om ledelse, styring og administration af danske UCITS.
Bekendtgørelse nr. 865 af 2. juli 2014, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1105 af 29. juni 2022 og bekendtgørelse nr. 1778 af 10. december 2024I medfør af § 70, stk. 7 , § 71, stk. 3 , § 101, stk. 5 , og § 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1013 af 21. august 2024 og § 50, stk. 3 , § 51, stk. 7 , § 52, stk. 7 , § 53, stk. 6 , § 54, stk. 8 , § 63, stk. 5, nr. 1 og 3 , og § 190, stk. 6, i lov om investeringsforeninger m.v. , jf. lovbekendtgørelse nr. 1163 af 13. november 2024, fastsættes:
Kapitel 3. Direktionen
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 10
Direktionen skal sikre, at de af bestyrelsen vedtagne politikker og retningslinjer implementeres og anvendes i den daglige drift.
Stk 2. Direktionen skal med jævne mellemrum vurdere, om investeringsforvaltningsselskabets systemer, interne kontrolprocedurer og -ordninger, som er indført i overensstemmelse med denne bekendtgørelse, er effektive. Direktionen er ansvarlig for, at mangler, der viser sig ved en vurdering i henhold til 1. pkt. afhjælpes.
Stk 3. Direktionen skal godkende og løbende kontrollere, at de interne procedurer for investeringsbeslutninger for hver afdeling er passende med henblik på at sikre, at sådanne beslutninger er i overensstemmelse med de fastsatte investeringsinstrukser, og at bæredygtighedsrisici er inddraget i beslutningerne.
Stk 4. Direktionen skal sikre, at investeringsforvaltningsselskabets medarbejdere har den nødvendige uddannelse, viden og erfaring til at udføre de opgaver, de er pålagt at udføre, herunder de nødvendige kompetencer til at håndtere de administrerede afdelingers risici.
Stk 5. Direktionen skal sikre, at de vigtigste data, funktioner, service og aktiviteter bevares ved en eventuel system- eller procedurefejl, brand, oversvømmelse eller lignende. Hvis dette ikke er muligt, skal direktionen sikre, at investeringsforvaltningsselskabet har mulighed for rettidigt at gendanne data og genetablere funktionerne samt rettidigt at genoptage service og aktiviteter.
Stk 6. Direktionen skal godkende investeringsforvaltningsselskabets forretningsgange eller udpege en eller flere personer eller organisatoriske enheder med den nødvendige faglige viden til at gøre det.
Stk 7. Direktionen skal sikre, at der er anvisninger for, hvilke tiltag, der skal iværksættes i forbindelse med alvorlige driftsforstyrrelser, it-nedbrud, øvrige driftsforstyrrelser samt for nøglemedarbejderes fratræden.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her