Bekendtgørelse om ledelse, styring og administration af danske UCITS kapitel 10

Bekendtgørelse om ledelse, styring og administration af danske UCITS.

Bekendtgørelse nr. 865 af 2. juli 2014, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1105 af 29. juni 2022 og bekendtgørelse nr. 1778 af 10. december 2024

I medfør af § 70, stk. 7

, § 71, stk. 3 , § 101, stk. 5 , og § 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1013 af 21. august 2024 og § 50, stk. 3 , § 51, stk. 7 , § 52, stk. 7 , § 53, stk. 6 , § 54, stk. 8 , § 63, stk. 5, nr. 1 og 3 , og § 190, stk. 6, i lov om investeringsforeninger m.v. , jf. lovbekendtgørelse nr. 1163 af 13. november 2024, fastsættes:

Kapitel 10. God forretningsskik ved administration

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 45

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Krav om fornøden omhu

Et investeringsforvaltningsselskab skal sikre, at dets medarbejdere handler med stor omhu i forbindelse med udvælgelse og løbende overvågning af investeringer i de administrerede afdelingers og i markedsintegritetens bedste interesse.

Stk 2. Investeringsforvaltningsselskabet skal sikre, at ledelsen og medarbejderne har passende kendskab til og forståelse for de finansielle instrumenter, som de administrerede afdelinger investerer eller har investeret i.

Stk 3. Et investeringsforvaltningsselskab skal indføre skriftlige metoder og procedurer for fornøden omhu og anvende effektive ordninger til at sikre, at beslutninger om investering på de administrerede afdelingers vegne gennemføres i overensstemmelse med afdelingernes mål, investeringsstrategi og risikogrænser.

Stk 4. Et investeringsforvaltningsselskab skal, når det gennemfører sin risikostyringsstrategi og hvis det er relevant i forhold til en planlagt investering, udarbejde prognoser og foretage analyser vedrørende investeringens bidrag til den afdelings portefølje investeringen skal indgå i, herunder bidrag til afdelingens likviditets- risiko- og afkastprofil, inden selskabet foretager investeringen. Analyserne skal foretages på grundlag af pålidelige og opdaterede oplysninger.

Stk 5. Et investeringsforvaltningsselskab skal udvise fornøden dygtighed, omhu og hurtighed, når det indgår, administrerer og ophæver aftaler med tredjemand om varetagelse af risikostyringsopgaver. Investeringsforvaltningsselskabet tager, inden det indgår sådanne aftaler, de nødvendige skridt til at efterprøve, om tredjemand har den fornødne evne og kapacitet til at varetage risikostyringsopgaverne på en pålidelig, professionel og effektiv måde. Investeringsforvaltningsselskabet skal indføre metoder til løbende vurdering af standarden af tredjemands præstationer.

Stk 6. Et investeringsforvaltningsselskab skal tage hensyn til bæredygtighedsrisici, når det opfylder kravene i stk. 1-5

.

Stk 7. Et investeringsforvaltningsselskab, der inddrager bæredygtighedsfaktorer i investeringsbeslutningers vigtigste negative indvirkninger, jf. artikel 4, stk. 1, litra a, og artikel 4, stk. 3 eller 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/2088 af 27. november 2019, skal tage hensyn til bæredygtighedsfaktorer, når de opfylder kravene i stk. 1-5

.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her