Bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. § 20
Bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl..
Bekendtgørelse nr. 1103 af 30. juni 2022, som ændret ved bekendtgørelse nr. 854 af 25. juni 2024, bekendtgørelse nr. 31 af 15. januar 2025 og bekendtgørelse nr. 1335 af 14. november 2025I medfør af § 65, stk. 2 , § 70, stk. 7 , § 71, stk. 5 , § 152, stk. 2 , og § 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed , jf. lovbekendtgørelse nr. 650 af 9. juni 2025, som ændret ved lov nr. 712 af 20. juni 2025, § 21, stk. 5 , og § 39, stk. 3, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. , jf. lovbekendtgørelse nr. 315 af 11. marts 2022, og § 10 og § 25, stk. 3, i lov nr. 405 af 25. april 2023 om Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark , som ændret ved lov nr. 712 af 20. juni 2025, fastsættes:
Kapitel 7. Risikostyring og compliance
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 20
Intern rapportering
Direktionen skal sikre, at der løbende sker skriftlig og betryggende rapportering på alle relevante ledelsesmæssige niveauer om overholdelsen og udnyttelsen af væsentlige grænser for risikotagning, der fremgår af bestyrelsens vedtagne retningslinjer efter § 6 eller i den videregivne beføjelse. Direktionen skal også sikre, at der sker rapportering om overholdelse af de grænser, der er fastsat i lovgivningen for risiko, på de områder, hvor dette er relevant for den pågældende virksomhed. Rapporteringen skal omfatte risici, der styres på virksomhedens vegne af porteføljeforvaltere.
Stk 2. Rapporteringen skal ske i overskuelig form og give bestyrelse, direktion og øvrige ledelsesniveauer, der har videregivet beføjelser, jf. § 18 , oplysning om den aktuelle udnyttelse af de væsentlige grænser og om udnyttelsen over tid. Uanset 1. pkt. og stk. 1 skal der ske rapportering om overskridelse af samtlige grænser.
Stk 3. Anvender virksomheden interne modeller til opgørelse af risici, skal rapporteringen desuden omfatte relevante back-tests til dokumentation af modellens pålidelighed.
Stk 4. Rapportering om videregivne beføjelser, herunder overskridelse af disse, skal ske til den, der har afgivet beføjelserne med intervaller, der afspejler afgiverens involvering i den daglige disponering, og som fremgår af beføjelserne. Overskridelsen skal sædvanligvis rapporteres senest dagen efter, at overskridelsen er konstateret.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her