Bekendtgørelse om ledelse og styring af forsikringsselskaber m.v. § 9
Bekendtgørelse om ledelse og styring af forsikringsselskaber m.v..
Bekendtgørelse nr. 1405 af 5. december 2024I medfør af § 95, stk. 6 , § 96, stk. 2 , § 126, stk. 8 , 132, stk. 2 , og § 316, stk. 1, i lov nr. 718 af 13. juni 2023 om forsikringsvirksomhed , fastsættes:
Kapitel 3. Direktionens opgaver og ansvar
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 9
Direktionen skal forestå den daglige ledelse af virksomheden i overensstemmelse med lovgivningens bestemmelser, herunder lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) og lov om forsikringsvirksomhed, de af bestyrelsen vedtagne politikker, jf. § 5 , de af bestyrelsen givne retningslinjer, jf. §§ 7 og 8 , og eventuelle andre mundtlige eller skriftlige beslutninger og anvisninger fra bestyrelsen.
Stk 2. Direktionen skal sikre, at de af bestyrelsen vedtagne politikker og retningslinjer implementeres i virksomhedens daglige drift.
Stk 3. Direktionen er forpligtet til at videregive information til bestyrelsen, som bestyrelsen har anmodet om, samt information, som direktionen vurderer kan være af betydning for bestyrelsens arbejde.
Stk 4. Direktionen er forpligtet til at videregive de informationer til de ansvarlige for nøglefunktioner- ne, jf. § 126, stk. 4 , og § 127, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed , som direktionen vurderer kan være af betydning for disses arbejde.
Stk 5. Direktionen har det daglige ledelsesmæssige ansvar for, at virksomheden kun træffer disposition- er, som direktionen og medarbejdere i fornødent omfang kan vurdere risiciene ved og konsekvenserne af.
Stk 6. Direktionen skal godkende virksomhedens forretningsgange, jf. § 14, stk. 1 , eller udpege en eller flere personer eller organisatoriske enheder med den nødvendige faglige viden til at gøre dette.
Stk 7. Direktionen skal sikre, at der er anvisninger for, hvilke tiltag der skal iværksættes i forbindelse med nøglemedarbejderes fratræden.
Stk 8. Direktionen i et gruppe 2-forsikringsselskab skal sikre, at der er anvisninger for, hvilke tiltag der skal iværksættes i forbindelse med alvorlige driftsforstyrrelser, it-nedbrud og øvrige driftsforstyrrelser.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her