Bekendtgørelse om krav til og tilsyn med de anerkendte a-kassers økonomi og regnskabsvæsen mv. § 13

Bekendtgørelse om krav til og tilsyn med de anerkendte a-kassers økonomi og regnskabsvæsen mv..

Bekendtgørelse nr. 36 af 9. januar 2026

I medfør af § 79, stk. 2

, § 85 e, stk. 5 , § 86, stk. 6 , § 88, stk. 4-6 , og § 89, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. , jf. lovbekendtgørelse nr. 1077 af 28. august 2025, fastsættes og fastsættes efter bemyndigelse:

Kapitel 2. A-kassernes økonomi

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 13

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Fejludbetalte beløb

Hvis a-kassen med urette har udbetalt dagpenge eller andre løbende ydelser, bortset fra godtgørelse efter lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, eller skattefri præmie efter § 74 m

eller § 75, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. , skal a-kassen registrere og afregne beløbene til staten i overensstemmelse med stk. 2-5 , § 14 , § 15 og § 16 .

Stk 2. Udbetalt refusion til beløb, der er udbetalt med urette, og som a-kassen ikke har krav på at få refunderet, jf. lovens § 86, stk. 4

, skal af a-kassen tilbagebetales fuldt ud til staten. Renter efter lovens § 86, stk. 3 , som medlemmet har indbetalt for tiden fra udbetalingstidspunktet til tidspunktet for a-kassens afregning af tilbagebetalingsbeløbet, skal ligeledes indbetales til staten. A-kassen skal registrere beløbene i sit finansbogholderi med oplysninger om følgende:

  1. 1) Medlemmets cpr-nr. og navn.

  2. 2) Datoen for afgørelsen.

  3. 3) År for den fejlagtige udbetaling.

  4. 4) Den periode, angivet ved start- og slutdatoer, den fejlagtige udbetaling vedrører.

  5. 5) Tilbagebetalingsbeløbets størrelse (angivet brutto eller netto).

  6. 6) Indbetalte renter.

  7. 7) Ydelsens art.

Stk 3. Beløb udbetalt med urette, hvortil a-kassen har krav på refusion og beløb, der skal tilbagebetales, jf. lovens § 86, stk. 2

, skal registreres i a-kassens finansbogholderi med oplysninger om følgende:

  1. 1) Medlemmets cpr-nr. og navn.

  2. 2) År for den fejlagtige udbetaling.

  3. 3) Tidspunkt for kravets konstatering.

  4. 4) Kravets oprindelige størrelse (hovedstol).

  5. 5) Evt. tilskrevne renter.

  6. 6) Indbetalte renter.

  7. 7) Afdrag i årets løb på hovedstolen.

  8. 8) Restgæld ved årets udgang.

Stk 4. A-kassen skal registrere tilbagebetalingskrav efter stk. 2

og 3 umiddelbart efter, at de beløbsmæssigt er gjort op.

Stk 5. Hvis et tilbagebetalingskrav efter stk. 3

skal forrentes efter loven, efter dom eller efter forlig, skal renterne tilskrives senest den 31. december, jf. dog § 14, stk. 1 .

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her