Bekendtgørelse om krav til a-kassernes kontrol og administration § 16
Bekendtgørelse om krav til a-kassernes kontrol og administration.
Bekendtgørelse nr. 150 af 20. februar 2019, som ændret ved bekendtgørelse nr. 88 af 28. januar 2020 og bekendtgørelse nr. 2102 af 14. december 2020I medfør af § 88, stk. 4-6 , § 90 a, stk. 3 , § 91, stk. 3 , 4 og 11 , og § 100 a, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. , jf. lovbekendtgørelse nr. 199 af 11. marts 2020, og efter forhandling med Beskæftigelsesrådet, fastsættes efter bemyndigelse:
Kapitel 6. Krav til a-kassernes it-systemer og sikkerhed
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 16
A-kasserne skal have en skriftlig it-sikkerhedspolitik, der sikrer de fornødne tekniske og organisatoriske foranstaltninger mod, at personoplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med god databehandling.
Stk 2. It-sikkerhedspolitikken skal indeholde forholdsregler med henblik på at forhindre uvedkommendes adgang til personoplysninger. Det skal fremgå,
1) at kun personale, der er beskæftiget med behandling af personoplysninger, eller for hvem adgang til oplysninger er nødvendig med henblik på revision eller drifts- og systemtekniske opgaver, kan autoriseres og som sådan have adgang til personoplysninger i det nødvendige omfang, og
2) at den enkelte medarbejder skal have tildelt brugerrettigheder og anvende et fortroligt password.
Stk 3. Hvis a-kasserne bruger en databehandler, skal a-kasserne ved en skriftlig aftale sikre sig, at databehandleren alene handler efter instruks fra a-kasserne, og at databehandleren herudover træffer de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes, samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med loven.
Stk 4. Der skal fastsættes særlige retningslinjer i it-sikkerhedspolitikken, hvis a-kasserne har hjemmearbejdspladser med adgang til personfølsomme oplysninger.
Stk 5. A-kasserne skal vurdere deres it-sikkerhedspolitik, hvis der sker lovmæssige, teknologiske eller organisatoriske forandringer af betydning for it-sikkerheden i a-kassen. A-kasserne skal revidere deres it-sikkerhedspolitik mindst 1 gang om året.
Stk 6. Brugeren skal forud for adgang til indkomstregistret, CPR og CVR have underskrevet en erklæring om, at vedkommende er bekendt med reglerne for anvendelse af systemet og konsekvenserne af overtrædelser.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her