Bekendtgørelse om krav om test og isolation ved indrejse i Danmark i forbindelse med håndtering af covid-19 § 2
Bekendtgørelse om krav om test og isolation ved indrejse i Danmark i forbindelse med håndtering af covid-19.
Bekendtgørelse nr. 257 af 24. februar 2022I medfør af § 40 og § 66, stk. 3, i epidemiloven , jf. lov nr. 285 af 27. februar 2021, og efter forhandling med justitsministeren og udlændinge- og integrationsministeren, og forelæggelse for Epidemiudvalget i henhold til § 9, stk. 1, i epidemiloven , fastsættes:
Kapitel 2. Krav om antigen- eller PCR-test
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 2
Personer, som indrejser fra udlandet til Danmark, skal have gennemført en antigen- eller PCR-test for covid-19 senest 24 timer efter indrejsetidspunktet, jf. dog stk. 2 .
Stk 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse for:
1) Børn under 15 år.
2) Personer, der af medicinske årsager ikke bør få foretaget en antigen- eller PCR-test for covid-19.
3) Personer, der som følge af en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse ikke bør få foretaget en antigen- eller PCR-test for covid-19.
4) Personer, der indrejser fra EU- eller Schengenlande, jf. dog stk. 4 .
5) Personer, der tidligere har været smittet med covid-19, og som kan fremvise dokumentation for en positiv PCR-test for covid-19, som er foretaget mindst 11 dage og højst 180 dage før indrejsetidspunktet.
6) Personer, der er vaccineret for covid-19, jf. dog stk. 3 og 4 .
7) Børn og unge fra og med 15 år til og med 17 år, der rejser med en forælder, der er omfattet af nr. 4-6 , jf. dog stk. 4 .
8) Personer med fast bopæl i grænselandet, jf. dog stk. 4 .
9) Personer med fast bopæl i Danmark, som indrejser i Danmark efter at have udført arbejde, leveret en tjenesteydelse eller gennemført undervisning eller eksamen i grænselandet, jf. dog stk. 4 .
10) Personer, der indrejser fra Sverige efter at have været i transit gennem Sverige til eller fra Bornholm, og som ikke har gjort ophold i Sverige, jf. dog stk. 4 .
11) Personer, der udgør aktiv eller passiv besætning på luftfartøj.
12) Personer, der indrejser i Danmark med henblik på godstransport eller efter at have transporteret gods i udlandet.
13) Personer, der udgør besætning på tog, bus, skib eller taxi eller anden erhvervsmæssig persontransport, der kræver tilladelse efter taxiloven, jf. dog stk. 4 .
14) Personer, der udrejser fra Danmark senest 24 timer efter indrejsetidspunktet, jf. dog stk. 4 .
Stk 3. Personer er alene omfattet af stk. 2, nr. 6 , hvis
1) vaccinen har markedsføringstilladelse efter indstilling fra Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) eller er optaget på WHO's liste over vacciner, der er godkendt til anvendelse i nødsituationer, og
2) der enten er gået højst 270 dage fra personen har gennemført det primære vaccinationsforløb, jf. § 1, nr. 9 , eller
3) personen er revaccineret, jf. § 1, nr. 10 .
Stk 4. Stk. 2, nr. 4 , 6-10 , 13 og 14 , gælder ikke, hvis den rejsende inden for 10 dage forud for indrejse i Danmark har haft ophold (dog ikke transit) i lande, regioner eller områder, som på opholds- eller indrejsetidspunktet er opført i bilag 1 (lande, regioner og områder med bekymrende virusvarianter).
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her