Bekendtgørelse om Konkurrenceankenævnet § 10
Bekendtgørelse om Konkurrenceankenævnet.
Bekendtgørelse nr. 496 af 17. marts 2021, som ændret ved bekendtgørelse nr. 672 af 15. juni 2025I medfør af § 21, stk. 3, i konkurrenceloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 1150 af 3. november 2024, fastsættes:
Kapitel 2. Sagens forberedelse
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 10
Formanden fastsætter frister
1) for klageren eller den, der er indtrådt i sagen efter § 9, stk. 1 , til at fremkomme med et indlæg til den indklagede myndigheds svar afgivet i henhold til § 8 , og
2) for den indklagede myndighed eller den, der er indtrådt i sagen efter § 9, stk. 1 , til at fremkomme med bemærkninger til indlæg afgivet i henhold til nr. 1 .
Stk 2. Fristerne i stk. 1 sættes til 4 uger, medmindre formanden finder det påkrævet med en anden frist.
Stk 3. I sager, der vedrører en klage over sagsbehandlingen i en fusionssag, hvori der endnu ikke er truffet afgørelse, jf. konkurrencelovens § 12 d, stk. 7 , fastsættes fristerne i stk. 1 under hensyntagen til, at ankenævnet skal hastebehandle sagen.
Stk 4. I sager om efterprøvelse af lovligheden og proportionaliteten af et foreløbigt påbud, jf. konkurrencelovens § 16 b og § 19, stk. 6 , og sager, der vedrører en klage over et adfærdsmæssigt påbud udstedt som led i en markedsefterforskning, jf. konkurrencelovens § 15 f, stk. 4 , og § 19, stk. 7 , skal myndighedens svar efter § 8, 2. pkt. , være afgivet til Konkurrenceankenævnet og klageren senest 2 uger efter myndighedens modtagelse af klagen, medmindre formanden finder det påkrævet med en anden frist. Fristerne efter stk. 1 sættes til 2 uger, medmindre formanden finder det påkrævet med en anden frist.
Stk 5. Indlæg og bemærkninger efter stk. 1 sendes til ankenævnet og til de øvrige involverede i sagen.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her