Bekendtgørelse om kompetencekrav til boligkreditgivere og boligkreditformidlere § 5
Bekendtgørelse om kompetencekrav til boligkreditgivere og boligkreditformidlere.
Bekendtgørelse nr. 1425 af 27. november 2025I medfør af § 43, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed , jf. lovbekendtgørelse nr. 1390 af 18. november 2025, § 6, stk. 2, i lov om investeringsrådgivere og boligkreditformidlere , jf. lovbekendtgørelse nr. 1095 af 21. oktober 2024, som ændret ved lov nr. 1668 af 30. december 2024, og § 8 a, stk. 4, i lov om ejendomskreditselskaber , jf. lovbekendtgørelse nr. 285 af 1. marts 2023, fastsættes:
§ 5
Dokumentation
En boligkreditgiver og en boligkreditformidler skal udarbejde en forretningsgang for systematiske uddannelsesforløb, der sikrer, at alle virksomhedens ansatte, der formidler eller yder rådgivning og tilbyder rådgivningstjenester om boligkreditaftaler, har de fornødne kompetencer. En boligkreditgiver og en boligkreditformidler skal sikre, at de ansatte har gennemgået dette uddannelsesforløb, inden de begynder at yde, formidle eller yde rådgivning og tilbyde rådgivningstjenester om boligkreditaftaler.
Stk 2. Ansatte hos en boligkreditgiver og en boligkreditformidler kan erhverve de fornødne kompetencer ved
1) at gennemgå og bestå et for den pågældende aktivitet relevant teoretisk uddannelsesforløb, eller
2) at have haft ansættelse i minimum to år hos en boligkreditgiver eller en boligkreditformidler for derved at have erhvervet kompetencer til at yde forsvarlig formidling og rådgivning henholdsvis tilbyde rådgivningstjenester om boligkreditaftaler, jf. § 4 .
Stk 3. Fastsættelse af et fornødent kompetenceniveau kan efter den 21. marts 2019 ikke alene ske på baggrund af kompetencer erhvervet som anført i stk. 2, nr. 2 .
Stk 4. Boligkreditgiveren og boligkreditformidleren skal i forretningsgange omfattet af stk.1 beskrive, hvordan de sikrer, at de ansatte ajourfører deres kompetencer i henhold til § 3 .
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her