Bekendtgørelse om kompetencekrav til boligkreditgivere og boligkreditformidlere § 4

Bekendtgørelse om kompetencekrav til boligkreditgivere og boligkreditformidlere.

Bekendtgørelse nr. 1425 af 27. november 2025

I medfør af § 43, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed

, jf. lovbekendtgørelse nr. 1390 af 18. november 2025, § 6, stk. 2, i lov om investeringsrådgivere og boligkreditformidlere , jf. lovbekendtgørelse nr. 1095 af 21. oktober 2024, som ændret ved lov nr. 1668 af 30. december 2024, og § 8 a, stk. 4, i lov om ejendomskreditselskaber , jf. lovbekendtgørelse nr. 285 af 1. marts 2023, fastsættes:

§ 4

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Ved rådgivning og rådgivningstjenester om boligkreditaftaler og formidling af boligkreditaftaler skal boligkreditgiveren og boligkreditformidleren sikre, at den ansatte har tilstrækkelig viden inden for følgende områder:

  1. 1) Produktkendskab til boligkreditaftaler og de tillægsydelser, der typisk udbydes på markedet sammen med disse.

  2. 2) Lovgivning vedrørende boligkreditaftaler til forbrugere, særligt om forbrugerbeskyttelse og relevant lovgivning om gæld.

  3. 3) Processen i forbindelse med køb af fast ejendom.

  4. 4) Vurdering af fast ejendom.

  5. 5) Tinglysning.

  6. 6) Markedet for boligkreditaftaler.

  7. 7) God skik, jf. bekendtgørelse om god skik for boligkredit.

  8. 8) Kreditvurdering af forbrugere.

  9. 9) Finansiel og økonomisk forståelse.

  10. 10) Skatteregler, som er relevante for forbrugeren i forbindelse med boligkreditaftaler.

Stk 2. Boligkreditgiveren og boligkreditformidleren skal sikre, at den ansatte i virksomheden kan

  1. 1) analysere forbrugerens behov for boligkreditaftaler navnlig på basis af forbrugerens egne oplysninger,

  2. 2) præsentere og begrunde mulige og hensigtsmæssige løsninger af forbrugerens behov for at indgå en boligkreditaftale,

  3. 3) vejlede om de forskellige boligkreditaftalers virkemåde, og

  4. 4) foretage en beregning af de økonomiske konsekvenser af de forskellige løsninger.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her