Bekendtgørelse om kompensationsydelse efter lov om social service § 1

Bekendtgørelse om kompensationsydelse efter lov om social service.

Bekendtgørelse nr. 774 af 9. september 2026

I medfør af § 100, stk. 3, i lov om social service

, jf. lovbekendtgørelse nr. 641 af 1. juli 2026, fastsættes:

§ 1

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Personkreds m.v.

Kommunalbestyrelsen skal efter § 100, stk. 1, i lov om social service

yde dækning af nødvendige kompensationsberettigende udgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem det fyldte 18. år og folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension , med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der efter § 15 a i lov om social pension har opsat udbetalingen af folkepensionen. Det er en betingelse, at de kompensationsberettigende udgifter er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i lov om social service.

Stk 2. Med varigt nedsat funktionsevne forstås en langvarig lidelse, hvis konsekvenser for den enkelte er af indgribende karakter i den daglige tilværelse, og som medfører, at der ofte må sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger.

Stk 3. Personer, der modtager pension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., er efter § 100, stk. 5, i lov om social service

ikke berettigede til ydelser efter § 100 i lov om social service , medmindre de tillige er bevilget kontant tilskud efter § 95 i lov om social service eller borgerstyret personlig assistance efter § 96 i lov om social service .

Stk 4. Personer, der modtager invaliditetsydelse tilkendt efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., kan samtidig få dækket nødvendige kompensationsberettigende udgifter efter § 100 i lov om social service

.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her