Bekendtgørelse om køre- og hviletidsbestemmelserne i vejtransport og kontrol med arbejdstid § 23
Bekendtgørelse om køre- og hviletidsbestemmelserne i vejtransport og kontrol med arbejdstid.
Bekendtgørelse nr. 4 af 8. januar 2025, som ændret ved bekendtgørelse nr. 377 af 9. april 2025 og bekendtgørelse nr. 256 af 6. februar 2026I medfør af § 86 a, stk. 1-4 , og § 118, stk. 15 og 16, i færdselsloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 118 af 12. januar 2026, § 2, stk. 2 , og § 17, stk. 2, 2. pkt., i lov om godskørsel , jf. lovbekendtgørelse nr. 327 af 23. marts 2024, § 18, stk. 1, nr. 1 , og § 22, stk. 2, 2. pkt., i lov om buskørsel , jf. lovbekendtgørelse nr. 542 af 15. maj 2023, og § 8, stk. 3 , § 8 a og § 9 a i lov nr. 395 af 1. juni 2005 om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren , som ændret ved lov nr. 639 af 18. maj 2022, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 3, stk. 1 , § 6 , § 7 og § 12 i bekendtgørelse nr. 787 af 18. juni 2025 om Færdselsstyrelsens opgaver og beføjelser samt klageadgang :
Kapitel 8. Risikoklassificeringssystem
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 23
For virksomheder, der udfører transport ved hjælp af køretøjer, som er omfattet af bestemmelserne i køre- og hviletidsforordningen og takografforordningen, indføjer Færdselsstyrelsen oplysninger om det relative antal og alvoren af de overtrædelser af køre- og hviletidsforordningen eller takografforordningen, som den enkelte virksomhed har begået, i et risikoklassificeringssystem.
Stk 2. Færdselsstyrelsen indføjer ligeledes oplysninger i risikoklassificeringssystemet, jf. stk. 1 , om det relative antal og alvoren af de overtrædelser af lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren eller bekendtgørelse om arbejdstid for selvstændige vognmænd, der udfører mobile vejtransportaktiviteter, som den enkelte virksomhed har begået.
Stk 3. Oplysninger om en virksomheds risikoprofil, som fremgår af risikoklassificeringssystemet, jf. stk. 1 , anvendes af Færdselsstyrelsen til at foretage grundigere og hyppigere kontrol af virksomheder i en høj risikoklasse.
Stk 4. Til udarbejdelse af en risikoprofil på en virksomhed anvendes vægtningen af alvoren af overtrædelser i Kommissionens forordning (EU) 2016/403 af 18. marts 2016 om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets forordning for så vidt angår klassificering af alvorlige overtrædelser af Unionens regler, som kan medføre, at en vejtransportvirksomhed ikke opfylder vandelskravet, og om ændring af bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/22/EF med senere ændringer.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her