Bekendtgørelse om kildeskat § 41
Bekendtgørelse om kildeskat.
Bekendtgørelse nr. 839 af 24. juni 2025I medfør af § 43, stk. 2 , § 45, stk. 1 , § 46, stk. 2, 3. og 4. pkt. , § 48, stk. 4 , stk. 5, 3. og 4. pkt. , stk. 7, 5. og 6. pkt. , stk. 9, 2. pkt. , og stk. 10 , § 48 A , § 50, stk. 2 , § 51, 2. pkt. , § 52, stk. 4 og stk. 5, 3. pkt. , § 53, stk. 4 , § 55 A , § 56, stk. 1 , § 57 , § 61, stk. 3, 2. pkt. , § 65, stk. 3, 1. og 2. pkt. , og stk. 6, 5. pkt. , § 67, stk. 4 og 6, 1. pkt. , § 76 , § 84, stk. 1, 3. pkt. , og stk. 3 , § 85, stk. 3 , § 88, stk. 3 , § 89 A, stk. 8 , og § 114 i kildeskatteloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 460 af 3. maj 2024, § 10, stk. 12, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige , jf. lovbekendtgørelse nr. 1063 af 26. september 2024, og § 35, stk. 1, i skatteforvaltningsloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 1053 af 20. september 2024, fastsættes:
Kapitel 10. Henstand med formueskat for pensionister m.fl.
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 41
Ved salg af ejerbolig og køb af ny bolig kan anmodning om forlængelse af henstandsordningen efter kildeskattelovens § 89 A, stk. 5 , indgives inden 6 måneder efter afhændelsen. Erhvervelse af den nye ejerbolig skal ske i løbet af det indkomstår, hvori afhændelsen finder sted, eller i det nærmest efterfølgende. Når den nye ejerbolig er erhvervet, skal den skattepligtige inden 1 måned give meddelelse herom til Skatteforvaltningen.
Stk 2. Den del af henstandsordningen vedrørende en tidligere ejerbolig, som ikke forlænges efter stk. 1 , forfalder til betaling ved erhvervelsen af en ny ejerbolig med sidste rettidige betalingsdag 6 måneder efter denne dato. Hvis den skattepligtige ved udløbet af den i stk. 1, 2. pkt. , nævnte frist ikke har erhvervet en ny ejerbolig, forfalder henstandsbeløbet ved fristens udløb med sidste rettidige betalingsdato 6 måneder efter denne dato.
Stk 3. Reglerne i stk. 1 og 2 kan også anvendes, hvis den skattepligtige har erhvervet den nye ejerbolig inden afhændelsen af den tidligere. Erhvervelsen af den nye ejerbolig må dog tidligst være sket i det nærmeste foregående indkomstår før det indkomstår, hvori den tidligere ejerbolig afhændes. Ansøgning om forlængelse skal dog indgives inden 1 måned efter afhændelsen af den tidligere ejerbolig. Den del af henstanden vedrørende den tidligere ejerbolig, som ikke forlænges, forfalder ved afhændelsen med sidste rettidige betalingsdato 6 måneder efter denne dato.
Stk 4. Henstandsordninger vedrørende tidligere ejerboliger i fredede bygninger kan kun forlænges efter reglerne i stk. 1-3 , hvis ejeren ved afhændelsen er pensionist, jf. § 89 A i lovbekendtgørelse nr. 678 af 12. august 2002.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her