Bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel § 2

Bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel.

Bekendtgørelse nr. 760 af 14. juni 2024

I medfør af § 45, stk. 2, 3 og 4

og § 270, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter jf. lovbekendtgørelse 232 af 1. marts 2024, § 43, stk. 2 og 5 , og § 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed jf. lovbekendtgørelse nr. 1731 af 5. december 2023, § 7, stk. 2 og 3 , og § 26, stk. 4, i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere , jf. lovbekendtgørelse nr. 2016 af 1. november 2021 og § 18, stk. 3 , og § 190, stk. 5, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. , jf. lovbekendtgørelse nr. 231 af 1. marts 2024, fastsættes:

Kapitel 1. Anvendelsesområde og definitioner

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 2

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Definitioner

I denne bekendtgørelse forstås ved:

  1. 1) Værdipapirhandel: Investeringsservice og –aktiviteter samt accessoriske tjenesteydelser som nævnt i bilag 1 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.

  2. 2) Finansielle instrumenter: De instrumenter, der er nævnt i bilag 2 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.

  3. 3) Investeringsrådgivning: Personlige anbefalinger til en kunde enten på anmodning eller på investeringsrådgiverens eget initiativ af en eller flere transaktioner i tilknytning til finansielle instrumenter, jf. bilag 2 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, og strukturerede indlån.

  4. 4) Personlig anbefaling: En anbefaling, der gives til en person i dennes egenskab af investor, som tager udgangspunkt i personens egne omstændigheder, og som udgør en anbefaling til at

    1. a) købe, sælge, tegne, udveksle, indløse, beholde eller garantere et bestemt finansielt instrument eller struktureret indlån, eller

    2. b) at udøve eller undlade at udøve en rettighed, der skyldes et bestemt finansielt instrument, til at købe, sælge, tegne, udveksle eller indløse et finansielt instrument eller et struktureret indlån.

  5. 5) Porteføljepleje: Porteføljepleje i henhold til den enkelte kundes afgivne mandat med skønsmæssige beføjelser, såfremt sådanne porteføljer omfatter et eller flere finansielle instrumenter eller strukturerede indlån.

  6. 6) Krydssalg: Tilbud om ydelse af en investeringsservice sammen med en anden tjenesteydelse eller et andet produkt som en del af en pakke eller som en betingelse for samme aftale eller pakke.

  7. 7) Professionel kunde: En kunde, som opfylder kriterierne i denne bekendtgørelses bilag 1.

  8. 8) Godkendt modpart: En kunde, som opfylder kriterierne i denne bekendtgørelses bilag 2.

  9. 9) Detailkunde: En kunde, som hverken er en professionel kunde eller en godkendt modpart, jf. stk. 7

    eller 8 .

  10. 10) Et tilsvarende tredjelandsmarked: Et reguleret marked, beliggende i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, som anses for at svare til et reguleret marked, hvis den retlige og tilsynsmæssige ramme i landet uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, kan betragtes som ækvivalent i henhold til en ækvivalensafgørelse truffet af Europa-Kommissionen i medfør af artikel 89 a, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1034 af 23. juni 2016 om ændring af direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter.

  11. 11) Hybride kernekapitalinstrumenter: Instrumenter, der kan betragtes som hybrid kernekapital, jf. § 5, stk. 6, nr. 13, i lov om finansiel virksomhed

    , og tilsvarende udenlandske instrumenter i henhold til artikel 61 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.

  12. 12) Supplerende kapitalinstrumenter: Instrumenter, der kan betragtes som supplerende kapital, jf. § 5, stk. 6, nr. 12, i lov om finansiel virksomhed

    , og tilsvarende udenlandske instrumenter i henhold til artikel 63 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.

  13. 13) Værdipapirhandler: Virksomhed, der som et fast erhverv eller på et professionelt grundlag yder investeringsservice eller udfører investeringsaktiviteter, der er nævnt i bilag 1, afsnit A, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, og som er nævnt i § 1, stk. 1-5

    .

  14. 14) Elektronisk format: Ethvert varigt medium, bortset fra papir.

  15. 15) Skift af finansielle instrumenter: salg af et finansielt instrument og køb af et andet finansielt instrument eller udøvelse af retten til at foretage ændringer med hensyn til et eksisterende finansielt instrument.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her