Bekendtgørelse om indberetning af covid-19-relateret indtægt § 5
Bekendtgørelse om indberetning af covid-19-relateret indtægt.
Bekendtgørelse nr. 712 af 26. april 2021I medfør af § 30, stk. 8 , og § 32 b, stk. 8, i lov om social pension , jf. lovbekendtgørelse nr. 234 af 12. februar 2021, som ændret ved lov nr. 707 af 26. april 2021, og § 28, stk. 8, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. , jf. lovbekendtgørelse nr. 233 af 12. februar 2021, som ændret ved lov nr. 707 af 26. april 2021, fastsættes efter bemyndigelse:
Kapitel 2. Dødsfald
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 5
Indberetning og opgørelse ved ægtefælles eller samlevers dødsfald
Der kan ske efterbetaling af pension, når en efterlevende pensionist indberetter covid-19- relateret indtægt, som pensionisten eller pensionistens afdøde ægtefælle eller samlever har haft for en periode, hvor den efterlevende har modtaget pension, hvis der som følge af dødsfaldet ikke sker efterregulering af perioden eller en del af perioden, som indtægten vedrører.
Stk 2. Opgørelsen af efterbetaling sker efter reglerne i kapitel 4 , 4a og 7 i lov om social pension og kapitel 4 og 7 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. for fastlæggelse af indtægtsgrundlaget og beregning af pension, jf. dog stk. 3-5 .
Stk 3. Der foretages en forholdsmæssig beregning af pensionen for perioden, der skal ske efterbetaling for. Beregningen foretages på baggrund af indtægten fastsat efter bestemmelserne i §§ 6 og 7 .
Stk 4. Satser og fradrag efter § 49 i lov om social pension og § 48 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v ., nedsættes forholdsmæssigt, når efterbetalingsperioden er kortere end kalenderåret.
Stk 5. Fradrag efter § 29, stk. 1, nr. 7, i lov om social pension og § 26, stk. 1 , og § 32 a, stk. 1, nr. 6, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. , nedsættes forholdsmæssigt, når efterbetalingsperioden er kortere end kalenderåret.
Stk 6. Opgørelsen af en eventuel efterbetaling sker efter, at der er foretaget efterregulering af efterlevendes pension for den del af året, hvor pensionen blev beregnet efter reglerne for enlige. Foretages der ikke en beregning og efterregulering efter reglerne for enlige som følge af tidspunktet for dødsfaldet, opgøres og efterbetales på grundlag af indberetning af covid-19-relateret indtægt inden årets udgang.
Stk 7. Var afdøde ægtefælle eller samlever pensionist, kan der ikke ske efterbetaling i forhold til afdødes pension efter stk. 1 .
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her