Bekendtgørelse om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til USA kapitel 2
Bekendtgørelse om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til USA.
Bekendtgørelse nr. 724 af 22. april 2021I medfør af § 22 , § 23, stk. 4 , § 48, stk. 2 og 3 , § 52, stk. 3 , § 55 og § 59, stk. 2, i skatteindberetningsloven , lov nr. 1536 af 19. december 2017, fastsættes:
Kapitel 2. Registrering
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 29
Indberetningspligtige finansielle institutter skal senest 8 dage efter indberetningspligtens indtræden foretage anmeldelse herom til Skatteforvaltningen. Denne registrering træder ikke i stedet for registrering hos de amerikanske myndigheder efter amerikanske regler.
Stk 2. Anmeldelsen kan enten foretages på en særlig blanket, der kan rekvireres hos Skatteforvaltningen, eller elektronisk efter Skatteforvaltningens nærmere anvisning.
Stk 3. Tvivl om, hvorvidt en virksomhed er omfattet af en indberetningspligt, fritager ikke for anmeldelse. Anmeldelsen skal i disse tilfælde vedlægges en redegørelse for den anmeldelsespligtiges virksomhed, hvorefter Skatteforvaltningen træffer afgørelse om registrering.
Stk 4. Ved anmeldelsen skal den indberetningspligtige give oplysning om
1) navn, adresse og hjemstedskommune,
2) den indberetningspligtiges nummer i Det Centrale Virksomhedsregister (cvr-nummer). Har den indberetningspligtige ikke et cvr-nummer, oplyses registreringsnummer i Skatteforvaltningens Erhvervssystem (SE-nummer),
3) dato for indberetningspligtens indtræden og
4) karakteren af indberetningspligten.
Stk 5. Er den indberetningspligtige hverken registreret med cvr-nummer eller SE-nummer, foretages en registrering i et af disse registre.
Stk 6. Efter registreringen sender Skatteforvaltningen et registreringsbevis indeholdende de registrerede oplysninger til den indberetningspligtige.
Stk 7. Indtræder der efter registreringen ændring i de meddelte oplysninger, herunder ophør af indberetningspligt, eller konstateres der fejl i de registrerede oplysninger, skal den indberetningspligtige give Skatteforvaltningen skriftlig meddelelse herom inden 8 dage efter, at ændringen er sket, eller fejlen konstateret. Skatteforvaltningen fremsender herefter et nyt registreringsbevis, og ved ophør af indberetningspligt gives der meddelelse om, at ophøret er registreret.
Stk 8. Ændring af registrering efter stk. 7 kan undlades ved midlertidigt ophør af indberetningspligten, mod at den indberetningspligtige for de pågældende perioder indberetter til Skatteforvaltningen om, at der ikke er oplysninger at indberette.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her