Bekendtgørelse om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til udlandet § 8
Bekendtgørelse om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til udlandet.
Bekendtgørelse nr. 1160 af 9. september 2025, som ændret ved bekendtgørelse nr. 717 af 28. august 2026I medfør af § 22, stk. 1 og 3 , § 23, stk. 2 , § 48, stk. 2 og 3 , § 52, stk. 3 , og § 59, stk. 2, i skatteindberetningsloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 1059 af 21. august 2025, som ændret ved lov nr. 409 af 29. april 2025, fastsættes:
Kapitel 1. Definitioner
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 8
Udtrykket »Investeringsenhed« (Investment Entity) betyder følgende:
1) En Enhed, der som led i forretningsvirksomhed hovedsagelig udfører en eller flere af følgende aktiviteter eller operationer for eller på vegne af en kunde:
a) Handel med pengemarkedsinstrumenter (dvs. checks, veksler, indskudsbeviser, derivater mv.), valutaveksling, børs-, rente- og indeksinstrumenter, omsættelige værdipapirer eller råvareterminskontrakter.
b) Individuel og kollektiv porteføljeforvaltning.
c) Anden form for investering, administration eller forvaltning af Finansielle aktiver, penge eller Indberetningspligtige Kryptoaktiver, på vegne af andre personer.
2) En Enhed, hvis bruttoindkomst hovedsageligt kan tilskrives investering, geninvestering eller handel med Finansielle aktiver eller indberetningspligtige kryptoaktiver, hvis Enheden forvaltes af en anden Enhed, som er et Indskudsinstitut, et Forvaltningsinstitut, et Specificeret forsikringsselskab eller en Investeringsenhed som beskrevet i nr. 1 .
Stk 2. En Enhed anses for som led i forretningsvirksomhed hovedsageligt at udføre en eller flere af de aktiviteter, der er beskrevet i stk. 1, nr. 1 , eller en Enheds bruttoindkomst kan hovedsageligt tilskrives investering, geninvestering eller handel med Finansielle aktiver eller Indberetningspligtige Kryptoaktiver til de formål, der er nævnt i stk. 1, nr. 2 , hvis Enhedens bruttoindkomst, der kan henføres til de relevante aktiviteter, svarer til eller overstiger 50 pct. af Enhedens bruttoindkomst i den korteste af følgende to perioder:
1) Den treårige periode, som slutter den 31. december i det år, der går forud for det år, hvor fastsættelsen sker.
2) Den periode, hvor Enheden har eksisteret.
Stk 3. Udtrykket »anden form for investering, administration eller forvaltning af Finansielle aktiver, penge eller Indberetningspligtige Kryptoaktiver på vegne af andre personer« i stk. 1, nr. 1, litra c , omfatter ikke levering af tjenester, hvor der foretages Vekslingstransaktioner for eller på vegne af kunder.
Stk 4. Udtrykket »Investeringsenhed« omfatter ikke en Enhed, som er en Aktiv NFE, fordi den pågældende Enhed opfylder en eller flere af betingelserne i § 54, nr. 4-7 .
Stk 5. Stk. 1-4 skal fortolkes på en måde, der er i overensstemmelse med ordlyden i definitionen af »finansieringsinstitut« i direktiv (EU) 2015/849 og definitionen af »finansielt institut« (financial institution) i anbefalingerne fra Financial Action Task Force.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her