Bekendtgørelse om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til udlandet § 34

Bekendtgørelse om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til udlandet.

Bekendtgørelse nr. 1160 af 9. september 2025, som ændret ved bekendtgørelse nr. 717 af 28. august 2026

I medfør af § 22, stk. 1

og 3 , § 23, stk. 2 , § 48, stk. 2 og 3 , § 52, stk. 3 , og § 59, stk. 2, i skatteindberetningsloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 1059 af 21. august 2025, som ændret ved lov nr. 409 af 29. april 2025, fastsættes:

Kapitel 1. Definitioner

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 34

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Udtrykket »Kontantværdi« betyder det største af følgende to beløb:

  1. 1) Det beløb, som forsikringstageren er berettiget til at modtage ved opsigelse eller udløb af aftalen, fastsat uden nedsættelse for en eventuel betaling i forbindelse med opsigelse eller forsikringspolicelån.

  2. 2) Det beløb, som forsikringstageren kan låne i henhold til eller under hensyn til aftalen.

Stk 2. Uanset stk. 1

omfatter udtrykket »Kontantværdi« ikke et beløb, som skal betales i henhold til en Forsikringsaftale

  1. 1) alene som følge af, at en fysisk person, som er forsikret i henhold til en livsforsikringsaftale, er afgået ved døden,

  2. 2) i form af personskade- eller sygdomsydelser eller anden ydelse, der erstatter et økonomisk tab ved indtræden af den hændelse, der er forsikret mod,

  3. 3) i form af tilbagebetaling af en tidligere indbetalt præmie fratrukket udgifter til forsikringsgebyrer, uanset om de er opkrævet eller ej, i henhold til en Forsikringsaftale, bortset fra en investeringstilknyttet livsforsikrings- eller annuitetsaftale, som følge af annullering eller udløb af aftalen, nedsættelse af risikoeksponering i aftalens dækningsperiode, eller som følge af rettelse af posteringsfejl eller anden lignende fejl vedrørende aftalens præmie,

  4. 4) som en udlodning til forsikringstager, undtagen udlodning i forbindelse med udløb, såfremt udlodningen vedrører en Forsikringsaftale, i henhold til hvilken kun de ydelser, der er beskrevet i nr. 2

    , skal udbetales, eller

  5. 5) i form af tilbagebetaling af en forudbetalt præmie eller et præmiedepositum for en Forsikringsaftale, for hvilken præmien skal betales mindst én gang årligt, hvis beløbet for forskudspræmien eller præmiedepositummet ikke overstiger den næste årlige præmie, der skal betales i henhold til aftalen.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her