Bekendtgørelse om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til udlandet § 3
Bekendtgørelse om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til udlandet.
Bekendtgørelse nr. 1160 af 9. september 2025, som ændret ved bekendtgørelse nr. 717 af 28. august 2026I medfør af § 22, stk. 1 og 3 , § 23, stk. 2 , § 48, stk. 2 og 3 , § 52, stk. 3 , og § 59, stk. 2, i skatteindberetningsloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 1059 af 21. august 2025, som ændret ved lov nr. 409 af 29. april 2025, fastsættes:
Kapitel 1. Definitioner
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 3
Et Finansielt institut er »hjemmehørende« i en Deltagende jurisdiktion, herunder Danmark, hvis det er underlagt lovgivningen i denne Deltagende jurisdiktion, hvilket vil sige, at den Deltagende jurisdiktion er i stand til at håndhæve det Finansielle instituts indberetningspligt. Generelt er et Finansielt institut, der har skattemæssigt hjemsted i en Deltagende jurisdiktion, underlagt lovgivningen i denne, og dermed er det et Finansielt institut i en Deltagende jurisdiktion.
Stk 2. En trust, der er et Finansielt institut, uanset om det har skattemæssigt hjemsted i en Deltagende jurisdiktion, anses for at være underlagt en Deltagende jurisdiktions lovgivning, hvis en eller flere af dens forvaltere er hjemmehørende i denne Deltagende jurisdiktion, medmindre trusten indberetter alle de oplysninger, der skal indberettes i henhold til kapitel 9 , for så vidt angår Indberetningspligtige konti, der føres af trusten, til en anden Deltagende jurisdiktion, fordi den har skattemæssigt hjemsted i denne anden Deltagende jurisdiktion.
Stk 3. Hvis et Finansielt institut, bortset fra en trust, ikke har et skattemæssigt hjemsted, f.eks. fordi det betragtes som skattemæssigt transparent eller er beliggende i en jurisdiktion, som ikke har nogen indkomstskat, anses det for at være underlagt en Deltagende jurisdiktions lovgivning, og det er således et Finansielt institut i en Deltagende jurisdiktion, hvis
1) det er registreret i henhold til den Deltagende jurisdiktions lovgivning,
2) ledelsen, herunder den faktiske ledelse, har hjemsted i den Deltagende jurisdiktion, eller
3) det er underlagt finansielt tilsyn i den Deltagende jurisdiktion.
Stk 4. Når et Finansielt institut, bortset fra en trust, er hjemmehørende i to eller flere Deltagende jurisdiktioner, er dette Finansielle institut underlagt de forpligtelser til indberetning og passende omhu, der er gældende i den Deltagende jurisdiktion, hvori det fører den eller de Finansielle konti.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her