Bekendtgørelse om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til udlandet kapitel 9

Bekendtgørelse om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til udlandet.

Bekendtgørelse nr. 1160 af 9. september 2025, som ændret ved bekendtgørelse nr. 717 af 28. august 2026

I medfør af § 22, stk. 1

og 3 , § 23, stk. 2 , § 48, stk. 2 og 3 , § 52, stk. 3 , og § 59, stk. 2, i skatteindberetningsloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 1059 af 21. august 2025, som ændret ved lov nr. 409 af 29. april 2025, fastsættes:

Kapitel 9. Indberetning

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 111

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Med forbehold for §§ 112-115

skal hvert Indberettende finansielle institut indberette følgende oplysninger til Skatteforvaltningen om hver Indberetningspligtig konto i sådanne Indberettende finansielle institutter:

  1. 1) For så vidt angår Personer, hvorom der skal indberettes:

    1. a) Navn, adresse, den eller de jurisdiktion(er), hvor den pågældende anses for hjemmehørende, dansk cpr-, cvr- eller SE-nummer og udenlandsk(e) Skatteregistreringsnummer eller -numre samt fødselsdato og fødested (for så vidt angår en fysisk person) for hver Person, hvorom der skal indberettes, som er Kontohaver, og hvorvidt Kontohaveren har forelagt en gyldig egenerklæring.

    2. b) Såfremt en Enhed, som er Kontohaver, efter anvendelse af procedurerne for passende omhu i overensstemmelse med kapitel 6-8

      , bliver identificeret som havende en eller flere Kontrollerende Personer, som er Personer, hvorom der skal indberettes: navn, adresse, den eller de jurisdiktion(er), hvor Enheden er hjemmehørende, dansk cvr- eller SE-nummer og udenlandsk(e) Skatteregistreringsnummer eller -numre for Enheden samt navn, adresse, og den eller de jurisdiktion(er), hvor hver Person, hvorom der skal indberettes er hjemmehørende, og dansk cpr-, cvr- eller SE-nummer og udenlandsk(e) Skatteregistreringsnummer eller -numre, fødselsdato og fødested for hver Person, hvorom der skal indberettes. Endvidere skal indberetningen omfatte oplysninger om den eller de roller, i kraft af hvilken eller hvilke hver enkelt Person, hvorom der skal indberettes, er en Kontrollerende Person i Enheden, samt hvorvidt der er fremlagt en gyldig egenerklæring for hver Person, hvorom der skal indberettes.

    3. c) Hvorvidt kontoen er en fælles konto, herunder antallet af fælles Kontohavere.

  2. 2) Kontonummer, eller hvad der til praktiske formål svarer dertil, hvis et kontonummer ikke forefindes, og kontotype, samt om kontoen er en Allerede eksisterende konto eller en Ny konto.

  3. 3) Det Indberettende finansielle instituts navn og cvr- eller SE-nummer.

  4. 4) Kontoens saldo eller værdi, herunder, for så vidt angår en Forsikringsaftale med kontantværdi eller Annuitetsaftale, Kontantværdien eller tilbagekøbsværdien, ved udgangen af det relevante kalenderår eller, hvis kontoen er lukket i løbet af et sådant år eller en sådan periode, kontoens lukning.

  5. 5) For så vidt angår en Forvaltningskonto

    1. a) det samlede bruttobeløb af renter, det samlede bruttobeløb af udbytter og det samlede bruttobeløb af anden indkomst genereret med hensyn til de aktiver, der indestår på kontoen, i hvert enkelt tilfælde betalt eller tilskrevet kontoen eller med hensyn til kontoen i løbet af kalenderåret, og

    2. b) det samlede bruttoafkast ved salg eller indløsning af Finansielle aktiver, der er betalt eller tilskrevet kontoen i løbet af kalenderåret, hvor det Indberettende finansielle institut har optrådt som depositar, mægler, forvalter, eller på anden måde som befuldmægtiget for Kontohaveren.

  6. 6) For så vidt angår en Indskudskonto, det samlede bruttobeløb af renter betalt til eller tilskrevet kontoen i løbet af kalenderåret.

  7. 7) For så vidt angår Andele i egenkapital, der besiddes af en Investeringsenhed, som er en juridisk ordning, den eller de roller, i kraft af hvilken eller hvilke Personen, hvorom der skal indberettes, er Indehaver af Andele i egenkapital.

  8. 8) For så vidt angår en konto, der ikke er beskrevet i nr. 5 eller 6

    , det samlede bruttobeløb betalt til eller godskrevet Kontohaveren med hensyn til kontoen i løbet af kalenderåret, hvor det Indberettende finansielle institut er betalings- eller godskrivningsforpligtet, herunder det samlede beløb af eventuelle indløsningsbeløb betalt til Kontohaveren i løbet af kalenderåret.

Stk 2. De indberettede oplysninger skal identificere den valuta, hvori hvert beløb er denomineret.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her