Bekendtgørelse om hvilke fysiske og juridiske personer, der kan udøve investeringsservice og investeringsaktiviteter uden tilladelse efter lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter eller lov om finansiel virksomhed § 7
Bekendtgørelse om hvilke fysiske og juridiske personer, der kan udøve investeringsservice og investeringsaktiviteter uden tilladelse efter lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter eller lov om finansiel virksomhed.
Bekendtgørelse nr. 2021 af 8. november 2021, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1081 af 25. august 2025I medfør af § 13, stk. 5, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter , jf. lovbekendtgørelse nr. 232 af 1. marts 2024, fastsættes:
§ 7
Fysiske og juridiske personer kan handle for egen regning med finansielle instrumenter, der ikke er råvarederivater, emissionskvoter eller derivater af emissionskvoter, hvis de ikke yder anden investeringsservice eller udfører andre investeringsaktiviteter med finansielle instrumenter, der ikke er råvarederivater, emissionskvoter eller derivater af emissionskvoter.
Stk 2. Undtagelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på fysiske og juridiske personer, der
1) er prisstillere,
2) anvender en algoritmisk højfrekvenshandelsteknik eller
3) handler for egen regning ved udførelse af kundeordrer.
Stk 3. Fysiske og juridiske personer, der er medlemmer af eller deltagere på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet (MHF), kan ikke gøre brug af undtagelsen i stk. 1 . Dette gælder dog ikke for ikkefinansielle enheder, der gennemfører transaktioner på en markedsplads, når de pågældende transaktioner er led i likviditetsstyring eller objektivt kan måles til at reducere de risici, der er direkte knyttet til disse ikkefinansielle enheders eller deres koncerns forretningsmæssige aktiviteter eller likviditetsfinansieringsaktiviteter.
Stk 4. Fysiske og juridiske personer, der er undtaget i medfør af §§ 4 , 12 eller 13 , er ikke forpligtet til at opfylde betingelserne i denne bestemmelse for at være undtaget.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her