Bekendtgørelse om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter lov om social service § 24
Bekendtgørelse om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter lov om social service.
Bekendtgørelse nr. 92 af 31. januar 2025I medfør af § 112, stk. 5 , og § 113, stk. 6, i lov om social service , jf. lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. juli 2024, fastsættes:
§ 24
Befordringsgodtgørelse
Kommunalbestyrelsen yder befordringsgodtgørelse til ansøgere i forbindelse med ansøgning og ydelse af hjælpemidler og forbrugsgoder, når den samlede udgift med det billigste, forsvarlige befordringsmiddel overstiger 60 kr., dog 25 kr. for personer der modtager sociale pensioner.
Stk 2. Kommunalbestyrelsen kan yde time- og dagpenge og hoteldispositionsbeløb til ansøgere efter laveste sats i Finansministeriets til enhver tid gældende cirkulære om time- og dagpenge m.v., når der er tale om en rejse, der nødvendiggør overnatning uden for hjemmet.
Stk 3. Kommunalbestyrelsen kan yde befordringsgodtgørelse efter stk. 1 og 2 til rejseledsager, når ledsagelse er absolut påkrævet på grund af ansøgerens helbredstilstand eller alder.
Stk 4. For personer, der vælger at benytte adgangen til frit leverandørvalg, jf. § 6, stk. 1 , er kommunalbestyrelsen højst forpligtet til at yde befordringsgodtgørelse svarende til afstanden til det sted, hvor udleveringen af hjælpemidlet efter kommunalbestyrelsens sædvanlige praksis ville have fundet sted. Befordringsudgifter herudover betales af ansøgeren.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her