Bekendtgørelse om grundlagsrente for livsforsikringsselskaber § 5

Finanstilsynet kan dispensere fra § 2, stk. 1

og 2

, i følgende tilfælde:

1. 1) Ved overdragelse af en livsforsikringsbestand fra en dansk eller grønlandsk virksomhed, herunder fusioner eller lignende, i overensstemmelse med §§ 195

   og 226 i lov om forsikringsvirksomhed
   og kapitel 8 i lov om tilsyn med firmapensionskasser.

2. 2) Ved overdragelse af en livsforsikringsbestand fra en udenlandsk eller færøsk virksomhed til et forsikringsselskab omfattet af § 1, stk. 1

   , såfremt overdragelsen er godkendt af en tilsynsmyndighed i den overdragende virksomheds hjemland.

3. 3) Ved fortsættelse, forandring, regulering og lignende af et bestående forsikringsforhold, hvor anvendelsen af en højere grundlagsrente har en bagatelagtig økonomisk betydning for forsikringsselskabet og er rimelig og betryggende over for hver enkelt forsikringstager i selskabet.

4. 4) Når forsikringsselskabet af tekniske årsager midlertidigt ikke er i stand til at overholde § 2

   .

Stk 2. I de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-3

, kan Finanstilsynet ikke give dispensation til, at grundlagsrenten overstiger den største af den grundlagsrente, der hidtil er anvendt i forsikringsaftalen, og den maksimale grundlagsrente efter § 2, stk. 2

.

Stk 3. Dispensation efter stk. 1, nr. 3

, til anvendelse af en grundlagsrente på 3 pct. p.a. forudsætter, at de samlede indbetalinger og bonustilskrivninger inden for et regnskabsår til forsikringer, der er oprettet i medfør af denne bestemmelse, ikke overstiger 2 promille af forsikringsselskabets samlede livsforsikringshensættelser. For højere eller lavere grundlagsrenter gælder en tilsvarende lavere eller højere grænse.