Bekendtgørelse om godkendte revisorers og revisionsvirksomheders tilrettelæggelse af arbejdet § 7
Bekendtgørelse om godkendte revisorers og revisionsvirksomheders tilrettelæggelse af arbejdet.
Bekendtgørelse nr. 519 af 24. maj 2024I medfør af § 16, stk. 5 , og § 54, stk. 2, i lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven) , jf. lovbekendtgørelse nr. 1219 af 31. august 2022, som ændret ved lov nr. 480 af 22. maj 2024, fastsættes:
Kapitel 5. Stamkort og opgavearkiv
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 7
Revisionsvirksomheden skal fastsætte politikker og procedurer, der sikrer, at der oprettes et opgavearkiv for hver enkelt revisionsopgave.
Stk 2. Opgavearkivet skal indeholde fyldestgørende dokumentation, der dokumenterer grundlaget for den afgivne revisionspåtegning, jf. revisorlovens § 19 og for virksomheder af interesse for offentligheden rapportering efter artikel 10 og 11 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om specifikke krav til lovpligtig revision af virksomheder af interesse for offentligheden.
Stk 3. Opgavearkivet skal endvidere som minimum indeholde dokumentation for:
1) Accept og fortsættelse af en revisionsopgave, jf. revisorlovens § 15 a .
2) Forberedelse af revisionen, jf. artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om specifikke krav til lovpligtig revision af virksomheder af interesse for offentligheden.
3) Uregelmæssigheder, jf. artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om specifikke krav til lovpligtig revision af virksomheder af interesse for offentligheden.
4) Kvalitetssikringsgennemgang, jf. artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om specifikke krav til lovpligtig revision af virksomheder af interesse for offentligheden.
Stk 4. Samlingen af det endelige opgavearkiv skal afsluttes senest 60 dage efter underskrivelsen af revisionspåtegningen.
Stk 5. Dokumentationen skal opbevares i 5 år fra tidspunktet for underskrivelsen af revisionspåtegningen.
Stk 6. Stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse ved erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering. Hvis samme revisionsvirksomhed udfører revisionsopgaven og erklæringsopgaven om bæredygtighedsrapportering, kan dokumentation efter 1. pkt. indgå i opgavearkivet for revisionsopgaven.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her