Bekendtgørelse om godkendte revisorers erklæringer § 7

Bekendtgørelse om godkendte revisorers erklæringer.

Bekendtgørelse nr. 518 af 24. maj 2024

I medfør af § 16, stk. 5

, og § 54, stk. 2, i lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven) , jf. lovbekendtgørelse nr. 1219 af 31. august 2022, som ændret ved lov nr. 480 af 22. maj 2024, fastsættes:

Kapitel 2. Afgivelse af erklæringer

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 7

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Revisor skal i revisionspåtegningen give oplysninger om eventuelle forhold i regnskabet, som revisor fremhæver uden at modificere konklusionen.

Stk 2. Revisor skal altid oplyse, hvis revisor under sit arbejde bliver opmærksom på, at lovgivningen om bogføring og opbevaring af regnskabsmateriale ikke er overholdt, og den pågældende overtrædelse ikke er uvæsentlig. Der skal endvidere særskilt oplyses om ikke uvæsentlige forhold, som revisor er blevet bekendt med under sit arbejde, og som giver en begrundet formodning om, at medlemmer af ledelsen kan ifalde erstatnings- eller strafansvar for handlinger eller undladelser, der berører virksomheden, tilknyttede virksomheder, virksomhedsdeltagere, kreditorer eller medarbejdere. Herunder skal oplyses om overtrædelse af

  1. 1) straffelovens kapitel 28

    samt skatte-, afgifts- og tilskudslovgivningen,

  2. 2) den for virksomheden fastsatte selskabsretlige eller tilsvarende lovgivning, eller

  3. 3) lovgivningen om regnskabsaflæggelse, herunder om bogføring og opbevaring af regnskabsmateriale.

Stk 3. Oplysninger efter stk. 1

og 2 må ikke erstatte en modifikation til konklusionen.

Stk 4. Oplysninger efter stk. 1

skal angives i et særskilt afsnit med overskriften: »Fremhævelse af forhold i regnskabet«. Enhver oplysning efter stk. 2 skal angives i et særskilt afsnit med en overskrift, der er tilpasset indholdet.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her