Bekendtgørelse om godkendelse og syn af køretøjer § 63
Bekendtgørelse om godkendelse og syn af køretøjer.
Bekendtgørelse nr. 1685 af 16. december 2025I medfør af § 3, stk. 2 , § 4, stk. 2 , § 5, stk. 2 , § 6 , § 9 , § 10, stk. 3-5 , § 13, stk. 4 , § 14, stk. 4 , § 15, stk. 1 , § 29 , § 31 , § 33 og § 36, stk. 4, i lov nr. 774 af 20. juni 2025 om godkendelse og syn af køretøjer , og § 70, stk. 3, 1. pkt. , § 118, stk. 15, 1. pkt. , og § 124 q i færdselsloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 1312 af 26. november 2024, som ændret ved lov nr. 567 af 27. maj 2025, fastsættes og fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 3, stk. 1 , og § 5 i bekendtgørelse nr. 787 af 18. juni 2025 om Færdselsstyrelsens opgaver og beføjelser samt klageadgang :
Kapitel 8. Periodisk syn
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 63
Ejer- eller brugerskifte
Når et registreret køretøj skifter ejer eller bruger, har den nye ejer eller bruger pligt til snarest muligt og senest inden 3 uger efter ejer- eller brugerskiftet at fremstille køretøjet til teknisk kontrol og få det godkendt, når dette følger af stk. 2 , medmindre køretøjet afmeldes forinden, jf. dog stk. 3 .
Stk 2. Et køretøj, der ikke er underkastet periodisk syn, skal bortset fra knallert fremstilles til teknisk kontrol og godkendes, hvis
1) køretøjet er registreret første gang for mellem 5 og 10 år siden og senest fremstillet til teknisk kontrol og godkendt for mere end 2 år siden, eller
2) køretøjet er registreret første gang for mere end 10 år siden og senest fremstillet til teknisk kontrol og godkendt for mere end 1 år siden.
Stk 3. De i stk. 2 nævnte køretøjer kræves ikke fremstillet til teknisk kontrol, hvis
1) ejer- eller brugerskifte sker mellem ægtefæller eller registrerede partnere,
2) en ægtefælle eller registreret partner efter den anden ægtefælles eller registrerede partners død eller i tilfælde af skilsmisse eller separation overtager et køretøj, der er registreret i den anden ægtefælles eller registrerede partners navn,
3) en person overtager et køretøj, der er registreret i en samboendes navn, hvis den fælles bopæl har bestået de sidste 5 år,
4) en person ved dødsfald overtager et køretøj, der er registreret i afdødes navn, hvis vedkommende har haft fælles bopæl med afdøde de sidste 2 år før dødsfaldet, eller
5) en person ved ophævelse af fælles bopæl overtager et køretøj, der er registreret i en samboendes navn, hvis den fælles bopæl har bestået de sidste 5 år før samlivsophævelsen.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her