Bekendtgørelse om godkendelse af private tvistløsningsorganer § 26

Det er for behandling af en klage ved et privat tvistløsningsorgan muligt at fastsætte et mindre gebyr, som forbrugeren skal betale. Gebyrets størrelse fastsættes i forbindelse med godkendelsen.

Stk 2. Ved fastsættelsen af gebyret vil der bl.a. blive lagt vægt på eventuelle eksisterende gebyrer, tvistløsningsorganets driftsomkostninger og hvorvidt tvistløsningsorganet tillige ønsker at anvende mediaton og i den forbindelse også opkræve et gebyr herfor, jf. § 34

.

Stk 3. Gebyret skal tilbagebetales til forbrugeren, hvis forbrugeren får medhold i klagen, hvis klagen forliges til forbrugerens fordel, eller hvis sagen afvises efter forbrugerklagelovens § 16

.

Stk 4. Et privat tvistløsningsorgan, der anvender sagkyndige i forbindelse med tvistløsningsbehandlingen, kan få godkendt bestemmelser om, at en forbruger skal betale et mindre beløb til hel eller delvis dækning af disse udgifter. En forbruger kan kun pålægges at betale et sådant beløb, hvis

1. 1) sagsgenstanden har en høj værdi,

2. 2) der har været anvendt en sagkyndig i den konkrete sag, og

3. 3) forbrugeren ikke har fået medhold i klagen.

Stk 5. Beløbet efter stk. 4

fastsættes på baggrund af tvistløsningsorganets oplysninger om de gennemsnitlige udgifter til sagkyndige. Beløbets størrelse beror på en konkret vurdering, hvor der bl.a. lægges vægt på sagsgenstandens gennemsnitlige værdi ved det pågældende tvistløsningsorgan.