Bekendtgørelse om godkendelse af fagligt ansvarlige på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet og på gasområdet m.v. § 17

Bekendtgørelse om godkendelse af fagligt ansvarlige på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet og på gasområdet m.v..

Bekendtgørelse nr. 1415 af 3. december 2018, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1194 af 21. november 2024 og bekendtgørelse nr. 296 af 21. marts 2025

I medfør af § 11, stk. 3

, § 12, nr. 3 , § 15, nr. 2 , § 18, stk. 2 , § 31 og § 32, stk. 1 og 2, i lov nr. 401 af 28. april 2014 om autorisation af virksomheder på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 4, nr. 8-10 , 12 og 15-17, i bekendtgørelse nr. 545 af 29. maj 2017 om henlæggelse af beføjelser til Sikkerhedsstyrelsen :

Kapitel 4. Gasområdet

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 17

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

En person, der ansøger om at blive godkendt som fagligt ansvarlig i en virksomhed, som vil udføre førstegangsindregulering og service på installationer med procesudstyr, jf. lovens § 11, stk. 1

, skal kunne dokumentere sine kvalifikationer som ingeniør, maskinmester, gas-, vand- og sanitetsmester eller lignende, og have bestået den kompetencegivende prøve i indregulering og funktionsprøvning af gasfyrede brænderanlæg over 135 kW, eller have bestået den af Sikkerhedsstyrelsen godkendte prøve i indregulering og funktionsprøvning af procesanlæg, jf. gasreglementet.

Stk 2. De udførende montører i virksomheden skal have bestået den kompetencegivende prøve i indregulering og funktionsprøvning af gasfyrede brænderanlæg over 135 kW, eller have bestået den af Sikkerhedsstyrelsen godkendte prøve i indregulering og funktionsprøvning af procesanlæg, jf. gasreglementet.

Stk 3. En person, der ansøger om at blive godkendt som fagligt ansvarlig i en virksomhed, som vil udføre førstegangsindregulering og service på installationer med procesudstyr i form af gasturbiner, jf. lovens § 11, stk. 1

, skal kunne dokumentere sine kvalifikationer som ingeniør, maskinmester eller lignende og have gennemført kurser hos den pågældende gasturbinefabrikant, som dokumenterer, at der er opnået særlig ekspertise i indregulering og sikkerhedsforhold for de typer af gasturbiner, som skal indreguleres.

Stk 4. De udførende montører i en virksomhed, der udfører førstegangsindregulering og service på installationer med procesudstyr i form af gasturbiner, skal have gennemført kurser hos den pågældende gasturbinefabrikant, som dokumenterer, at der er opnået særlig ekspertise i indregulering og sikkerhedsforhold for de typer af gasturbiner, som skal indreguleres.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her