Bekendtgørelse om god skik for juridisk rådgivning § 6

Efter § 2, stk. 7, i lov nr. 419 af 9. maj 2006 om juridisk rådgivning

må en rådgiver ikke yde rådgivning i en sag i tilfælde, hvor rådgiveren selv eller dennes nærtstående har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald. Det samme gælder i tilfælde, hvor rådgiveren eller dennes nærtstående samtidig rådgiver eller tidligere i samme sag har rådgivet andre, der har en sådan interesse.

Stk 2. Såfremt de i stk. 1

nævnte omstændigheder opstår eller kommer til rådgiverens kundskab efter rådgivningsaftalens indgåelse, er rådgiveren forpligtet til snarest muligt at gøre kunden bekendt med forholdet og opsige rådgivningsaftalen.

Stk 3. Såfremt opsigelsen af rådgivningsaftalen i henhold til stk. 2

skyldes en interessekonflikt, som er opstået udelukkende eller i hovedsagen som følge af rådgiverens forhold, må rådgiveren ikke opkræve honorar for den del af arbejdet med sagen, som tillige skal udføres af den rådgiver, som overtager sagen. I det omfang et sådant honorar er indbetalt af forbrugeren, skal rådgiveren tilbagebetale dette.