Bekendtgørelse om god skik for boligkredit § 26
Bekendtgørelse om god skik for boligkredit.
Bekendtgørelse nr. 1443 af 27. november 2025I medfør af § 43, stk. 2 , 3 og 7 , og § 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed , jf. lovbekendtgørelse nr. 1390 af 18. november 2025, § 7, stk. 2 , og § 26, stk. 4, i lov om investeringsrådgivere og boligkreditformidlere , jf. lovbekendtgørelse nr. 1095 af 21. oktober 2024, som ændret ved lov nr. 1668 af 30. december 2024, og § 8 a, stk. 2 og 7 , og § 22, stk. 4, i lov om ejendomskreditselskaber , jf. lovbekendtgørelse nr. 285 af 1. marts 2023, fastsættes:
Kapitel 8. Boligkreditaftaler i udenlandsk valuta og boligkreditaftaler med variabel rente
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 26
Boligkreditaftaler i udenlandsk valuta
Tilbyder og yder en boligkreditgiver en boligkreditaftale i udenlandsk valuta, skal denne tilbyde låntageren på nærmere angivne vilkår at konvertere lånet til en anden valuta eller etablere en anden ordning, som kan begrænse låntagerens valutarisiko ved en boligkreditaftale i udenlandsk valuta.
Stk 2. Tilbydes låntageren en konverteringsret, jf. stk. 1 , og er intet angivet om kursen på den udenlandske boligkreditaftale i forbindelse med konverteringen, anvendes den af Nationalbanken offentliggjorte kurs (dagsobservationer) for den pågældende valuta på konverteringsdagen.
Stk 3. Indebærer efterfølgende kursændringer på den valuta, som en udenlandsk boligkreditaftale er indgået i, at enten restgæld eller de løbende ydelser varierer med mere end 20 pct. i forhold til det, der var gældende på indgåelsestidspunktet, påhviler det boligkreditgiveren at advare låntageren herom på papir eller på andet varigt medium og samtidig oplyse låntageren om retten til at konvertere eller hvilken anden ordning, der måtte være til rådighed i henhold til boligkreditaftalen, jf. stk. 1 .
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her