Bekendtgørelse om genopretningsplaner for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, et skibsfinansieringsinstitut og fondsmæglerselskaber § 2

Bekendtgørelse om genopretningsplaner for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, et skibsfinansieringsinstitut og fondsmæglerselskaber.

Bekendtgørelse nr. 536 af 11. juni 2026

I medfør af § 71 a, stk. 4

, § 71 b, stk. 6 , og § 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed , jf. lovbekendtgørelse nr. 432 af 16. april 2026, § 98, stk. 4 , § 99, stk. 6 , og § 270, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og aktiviteter , jf. lovbekendtgørelse nr. 467 af 26. april 2026, og § 5, stk. 2 , og § 14, stk. 2, i lov om et skibsfinansieringsinstitut , jf. lovbekendtgørelse nr. 1542 af 18. november 2025, og § 7 og § 52, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 668 af 1. juni 2023 om et skibsfinansieringsinstitut fastsættes og fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 1, nr. 5, i bekendtgørelse nr. 44 af 19. januar 2015 om henlæggelse af beføjelser til Finanstilsynet:

§ 2

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Genopretningsplanens indhold og forenklede genopretningsplaner for visse virksomheder

Genopretningsplaner, udarbejdet i henhold til § 71 a, stk. 1

, og § 71 b, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed og § 98, stk. 1 , og § 99, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter , skal være tilstrækkelige og dækkende for virksomhedens individuelle forhold.

Stk 2. Pengeinstitutter, der ikke er udpeget som systemisk vigtige, jf. §§ 308

eller 310 i lov om finansiel virksomhed , og som ikke er udpeget af Finanstilsynet i henhold til stk. 5 , realkreditinstitutter, der ikke er udpeget som systemisk vigtige, jf. §§ 308 eller 310 i lov om finansiel virksomhed , og et skibsfinansieringsinstitut, kan udelade dele, som ikke er relevante for virksomheden. Virksomhederne skal i genopretningsplanen tage konkret stilling til, hvorfor de udeladte dele ikke er relevante for virksomheden.

Stk 3. Pengeinstitutter, der er udpeget af Finanstilsynet i henhold til stk. 5

, kan udarbejde forenklede genopretningsplaner.

Stk 4. Pengeinstitutter med en balance på 2 mia. kr., eller derunder kan opfylde kravet om at udarbejde en genopretningsplan, ved at indsende den kapitalfremskaffelsesplan, pengeinstituttet har udarbejdet i henhold til bilag 1, nr. 14, i bekendtgørelse om opgørelse af risikoeksponeringer, kapitalgrundlag og solvensbehov. Kapitalfremskaffelsesplanen skal suppleres med kapitalindikatorer, jf. § 5, stk. 2

.

Stk 5. Finanstilsynet udpeger senest den 30. juni hvert år de pengeinstitutter, som opfylder kravene for at anvende forenklede forpligtelser, jf. Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/348 af 25. oktober 2018 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder, som præciserer kriterierne for vurdering af konsekvenserne for de finansielle markeder, andre institutter og finansieringsvilkårene af, at et institut bliver nødlidende. Et pengeinstitut kan anvende forenklede forpligtelser, hvis pengeinstituttet har en kvantitativ score under 50 basispoint i henhold til kriterierne i forordningen.

Stk 6. Fondsmæglerselskaber kan opfylde kravet om en genopretningsplan på en af følgende måder:

  1. 1) Ved at udarbejde en genopretningsplan, der beskriver, hvordan selskabet vil kunne foretage en solvent likvidation.

  2. 2) Ved at udarbejde en kapitalfremskaffelsesplan i henhold til bilag 1, nr. 14, i bekendtgørelse om opgørelse af risikoeksponeringer, kapitalgrundlag og solvensbehov. Kapitalfremskaffelsesplanen skal suppleres med kapitalindikatorer, jf. § 5, stk. 2

    .

Stk 7. Finanstilsynet kan træffe afgørelse om placering i en anden kategori end angivet i stk. 2-6

, hvis virksomhedens kompleksitet tilsiger dette. Finanstilsynets afgørelse træffes på baggrund af Kommissionens delegerede forordning 2019/348/EU af 25. oktober 2018 om supplerende regler for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder, som præciserer kriterierne for vurdering af konsekvenserne for de finansielle markeder, andre institutter og finansieringsvilkårene af, at et institut bliver nødlidende.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her